DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
(Arkivfoto.)
Kenneth Bagge Jørgensen/Biofoto/Ritzau Scanpix

Danske elpriser er 2-3 gange højere end i USA og Kina

Det danske elforbrug, som er steget med 14 pct. siden 2015, koster 2-3 gange mere, end i USA og Kina.
15. MAJ 2025 15.18
Energi
Økonomi

Selvom elpriser i Danmark falder til under nul i mange af de timer, hvor vi producerer mest grøn strøm i Danmark, betaler danske elkunder stadig priser, som er 2-3 gange højere end de gør i Kina og USA. Det skriver dibusiness.dk.

- Vi så det især i 2022, hvor meget høje gennemsnitlige elpriser udløste en elpriskrise i hele EU. Det er selvfølgelig et problem for private forbrugere men i særdeleshed for konkurrenceevnen for EU's virksomheder. Derfor er det afgørende, at energipriserne kommer ned, og de grønne løsninger kommer ind, siger DI Energis branchedirektør, Troels Ranis.

I Danmark har elforbruget været let stigende de seneste år. Siden 2015 er det steget med 14 pct., og over de sidste 20 år er Danmarks elproduktion gået fra, at 20 pct. kom fra vedvarende energikilder, til at 88 pct. i 2024 kom fra vedvarende kilder. Primært båret af stor vindenergiproduktion.

- Virksomheders elforbrug er steget på grund af elektrificering, og danske virksomheder står for to tredjedele af det samlede danske elforbrug. Men stod det til mig, så var yderligere elektrificering det første, vi tænkte på, når vi står op om morgenen, siger Troels Ranis.

Han mener nemlig, at elektrificering er opskriften, der skal løse nogle af Europas allervigtigste og største udfordringer lige nu: Hvor får vi energien fra, er den sikker og er den grøn for klimaets skyld?

- Vi skal have elektrificeret vores forbrug yderligere. Ikke kun i Danmark, men også på EU-plan, lyder det fra Troels Ranis.

Større forbrug af grøn strøm

I 2024 var Danmark det EU-land, som havde den højeste andel af vedvarende energi i elforbruget.

- Norge og Island var en my bedre end os, men Danmark ligger langt over EU-gennemsnittet, som ligger på 46,9 pct. Men om 20 år skal Danmark være CO2-neutral. Derfor er der brug for finansieringstiltag på både EU- og dansk niveau, der kan understøtte omstillingen af industrien til elektrisk forbrug, siger Troels Ranis.

Derudover er det ifølge Troels Ranis centralt, at der sker en udbygningen af elnettet, som skal kunne transportere større mængder strøm ud til kunderne.

- Her er bureaukratiske forsinkelser en udfordring. Der er brug for, at både EU- og danske politikere tager ansvar og finder en løsning, så godkendelsesprocesser ikke spænder ben for den grønne omstilling, siger branchedirektøren.

Han opfordrer samtidig til, at der findes politiske løsninger, der kan lette adgangen til grøn strøm og elektrificering lokalt i erhvervsområdet.

- Med det nye bygningsdirektiv stilles der krav om, at flere og flere virksomheder skal anlægge solceller på taget frem mod 2030. Samtidig er det en udfordring for virksomhederne at opnå nettilslutning til den nye solproduktion, hvis en tilslutning vil kræve netudbygning. Her bør politikerne se nærmere på mulighederne for at dele strømmen med naboerne, fx i et industriområde, siger Troels Ranis til dibusiness.dk.

amp



Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/danske-elpriser-er-2-3-gange-hoejere-end-i-usa-og-kina

GDPR