Tildelingen af en kontrakt om fangst, transport og lagring af CO2 til Aalborg Portland A/S er et vigtigt skridt i retning af storskala CO2-fangst i Danmark. Det tilkendegiver Dansk Metal i en pressemeddelelse.
Kontrakten omfatter 1,25 mio. ton CO2 årligt og er resultatet af et udbud med flere kvalificerede bud, herunder fra Gaia ProjectCo P/S, som har takket nej til en reduceret kontrakt som marginal byder. Ifølge Dansk Metal vidner det om et marked med flere projekter klar til realisering og potentiale for at opbygge en dansk værdikæde inden for CCS.
Det viser, at der er et stærkt marked og flere projekter klar. Nu er det vigtigt, at vi får set på, hvad der skal til for, at endnu flere CCS-projekter kan realiseres. Det er afgørende for både klimaet og for at få opbygget en stærk dansk værdikæde, siger Emil Drevsfeldt Nielsen, der er erhvervspolitisk chef i Dansk Metal.
Dansk Metal opfordrer til, at der hurtigt følges op politisk med nye initiativer, så flere projekter kan realiseres, og tempoet i udrulningen af CO2-fangst og -lagring fastholdes.
- Det er en god nyhed, at vi nu tager et konkret skridt fra planer til virkelighed. CCS er afgørende, hvis vi skal nå vores klimamål og samtidig bevare produktion og arbejdspladser i Danmark, siger Emil Drevsfeldt Nielsen.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.


























