CO2 Storage Kalundborg foretager i denne uge jordbundsundersøgelser på en mark ved Snertinge, beliggende mellem Skippingevej og vindmøllerne ved Særslev. Undersøgelserne forventes at vare 3-4 dage.
Formålet er at skaffe data til brug for forberedelsen af en midlertidig prøveboring, som kan finde sted på stedet i 2026, hvis de nødvendige tilladelser opnås. Undersøgelserne skal blandt andet sikre dokumentation af overfladejordens tilstand forud for eventuelle anlægsarbejder.
- Det er et lille, men vigtigt skridt, der skal sikre os endnu bedre viden om undergrunden. Det er et meget afgrænset undersøgelsesarbejde, der skal give os en status på overfladejordens tilstand, før eventuelle anlægsarbejder kan finde sted. Vi skal have sikkerhed for, at jorden i området er velegnet inden undersøgelserne begynder. Vi skal samtidig kende området indgående, så vi kan genetablere det, når de planlagte undersøgelserne er afsluttet, siger Ulrik Olbjørn, der er projektchef for CO2 Storage Kalundborg, i en meddelelse.
Undersøgelserne består af mindre boringer på 6-8 meters dybde samt én boring ned til 30 meter. Arbejdet er ikke begyndelsen på selve prøveboringen, men skal bruges til at vurdere undergrundens egnethed og forberede næste fase. Når analyserne er afsluttet, forventeligt i 2026, vil resultaterne danne grundlag for en eventuel ansøgning om tilladelse til permanent lagring af CO2 i området. Beslutningen om en fremtidig lagring beror på de danske myndigheders vurdering.
Projektet CO? Storage Kalundborg drives af energiselskabet Equinor i samarbejde med Ørsted og Nordsøfonden, der tilsammen står bag planerne om en fremtidig CO?-lagring i området.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.