DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Aalborg Lufthavn ærgrer sig over udskudt grøn flyrute

13. AUG 2025 9.45
Politik
Power-to-X
Transport

I 2022 meldte statsminister Mette Frederiksen ud, at danskerne senest i 2025 skulle kunne flyve grønt på en indenrigsrute. Aalborg Lufthavn havde derfor set frem til at kunne tilbyde passagererne en klimaneutral flyvning allerede næste år. Nu oplyser Transportministeriet, at den første grønne rute først ventes åbnet i april 2026.

Flyruten mellem Aalborg og København er den mest brugte indenrigsrute i landet og nævnes ofte som en oplagt kandidat til at blive klimaneutral. Forsinkelsen skuffer derfor Aalborgs lufthavnsdirektør Niels Hemmingsen. Han er dog ikke overrasket, skriver DR.

- Der har vi hele tiden sagt, at det skulle gå noget hurtigere, hvis vi skulle nå det til udgangen af 2025, siger Niels Hemmingsen, der er adm. direktør i Aalborg Lufthavn.

Ud over forsinkelsen er ambitionsniveauet nedjusteret. Kun 40 pct. af brændstoffet på den kommende rute behøver at være CO2-neutralt. Det skyldes, at der fortsat ikke findes de nødvendige tilladelser til at flyve udelukkende med bæredygtigt brændstof i tanken. Aalborg Lufthavn vil dog fortsætte arbejdet mod CO2-neutralitet og øget brug af bæredygtigt brændstof, SAF. Regeringens mål er, at hele indenrigsflytrafikken skal være grøn i 2030.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//ptx/artikel/aalborg-lufthavn-aergrer-sig-over-udskudt-groen-flyrute

GDPR