DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Siemens Gamesa skal leverere 72 stk. af sine SG 14-236-møller til Thor Havvindmøllepark.
Siemens Gamesa

RWE foretrækker Siemens Gamesa-møller til Danmarks største havvindmøllepark

Siemens Gamesa er med sin 14-236 DD-havvindmølle blevet valgt som foretrukken levererandør af RWE til Thor havvindmøllepark, og står dermed til at lande en ordre på en GW.
12. JAN 2023 15.03
Nordsøen
Offshore
Ordre

Tyske RWEs selskab Thor Wind Farm vandt i slutningen af 2021 lodtrækningen om at opføre Danmarks hidtil største havvindmøllepark Thor. Om det er det tyske baggrund, der har gjort udslaget skal være usagt, men RWE har indtil nu set mod tyske virksomheder, når flere af de største kontrakter har skullet uddeles. 

I oktober blev Siemens Energy således valgt som hovedleverandør til transformerstationen på land til vindmølleparken, og nu er RWE også tæt på at sende en stor ordre afsted mod tysk-spanske Siemens Gamesa. 

RWE har således underskrevet en foretrukken leverandøraftale med Siemens Gamesa, som hvis kontrakten bliver endeligt bekræftet skal levere 72 enheder af sin flagskibsvindmølle SG 14-236. Dermed vil Thor-projekt ende med en samlet effekt på 1.000 MW. Parterne er desuden blevet enige om en serviceaftale for møllerne. Alle leverancer er dog betinget af RWEs endelige investeringsbeslutning for projektet, oplyser RWE i en pressemeddelelse.

- Med Thor vil vi yde et massivt bidrag til Danmarks ambitiøse klimamål. For at gennemføre dette havmølleprojekt er vi afhængige af vores 20 års erfaring inden for havvind samt af erfarne leverandører som Siemens Gamesa, der er forpligtet til at arbejde hånd i hånd med virksomheder i den danske forsyningskæde og den lokale arbejdsstyrke. I RWE ønsker vi at være en af de centrale aktører for udviklingen af grøn energi i Danmark, siger Sven Utermöhlen, som er CEO for RWE Offshore Wind.

Repræsentanter fra direktionen fra hhv. RWE og Siemens Gamesa mødtes onsdag på Det Nationale Testcenter for Store Vindmøller i Østerild for at fejre underskrivelsen. Mødet fandt sted kun få meter fra prototypen den SG 14-236 DD, som står i Østerild, og det bliver altså lignende møller, som skal stå i Thor Havvindmøllepark.

- Vi er glade for endnu en gang at samarbejde med RWE og er særligt begejstrede for underskrivelsen af den foretrukne leverandøraftale for Thor-projektet. Vores partnerskab omfatter allerede 12 projekter i både drift og udvikling med en samlet kapacitet på over 5,1 gigawatt i flere lande. Mødet i Danmark i dag understreger vores engagement i Danmark og i de fordele, vi alle får ud af testcenter Østerild. Statslig opbakning til alle dele af vindindustrien - fra projekter til støtteordninger til forsknings - og udviklingscentre som dette - er afgørende for vores fremtidige succes, siger Marc Becker,  som er administrerende direktør for Siemens Gamesas havvindmølleforretning.

Mange danske arbejdspladser

RWE vil opføre Thor-havvindmølleparken i Nordsøen, cirka 22 kilometer fra Thorsminde på den jyske vestkyst. Installationen af møller forventes at begynde i 2026. Installationsarbejdet planlægges udført fra Esbjerg Havn. Både RWE og Siemens Gamesa har til hensigt at udnytte den kvalificerede lokale arbejdsstyrke under opførelsen og idriftsættelsen af projektet både på havnen og til havs.

Når det kommer til drift og vedligeholdelse af Thor, vil RWE oprette en servicebase på havnen i Thorsminde, som vil skabe op mod 60 permanente arbejdspladser. Dette omfatter teknikere, ingeniører, maritimt personale samt besætning til servicefartøjerne. Det forventes, at den nye servicestation vil være fuldt operationel fra 2026 og frem. RWE planlægger at supportere Thor vindmøllepark fra havnen i Thorsminde i mindst 30 år.

Når parken er i fuld drift, hvilket efter planen skal ske senest ved udgangen af 2027, vil Thor producere nok grøn elektricitet til at forsyne mere end én million danske husstande.

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/rwe-foretraekker-siemens-gamesa-moeller-til-danmarks-stoerste-havvindmoellepark

GDPR