
Danskerne skal flere måneder tilbage for at finde den seneste time med en elpris under nul. I mere end to måneder har elpriserne ligget stabilt over nulpunktet – den længste periode siden afslutningen på energikrisen i begyndelsen af 2023. Det oplyser OK i en pressemeddelelse.
Ifølge energiselskabet skyldes udviklingen især den begrænsede vindproduktion i Europa. I takt med at vintermånederne sænker temperaturen og reducerer solenergien, kræver det markant mere vind for at holde elpriserne nede.
- Når der i en længere periode ikke er nok vind, mangler vi en stor del af den billige, grønne strøm, som normalt holder priserne nede. Det betyder, at vi i højere grad bliver afhængige af de dyrere energikilder, og det slår direkte igennem på priserne, siger Troels Skipper, der er produktchef for el i OK.
Når den vedvarende energi ikke rækker til at dække behovet, må kraftværkerne træde til, hvilket presser priserne yderligere op.
I de tilfælde, hvor kraftværkerne skal tage over, bliver strømmen simpelthen dyrere. Vind og sol leverer normalt den billigste energi, men når produktionen falder, må vi trække på de fossile værker, som har højere omkostninger. Det presser gennemsnitspriserne op – især i vintermånederne, hvor forbruget i forvejen er højt, siger Troels Skipper.
I november lå den gennemsnitlige elpris i Danmark på 69 øre pr. kWh – den højeste månedsgennemsnitspris siden februar.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.




















