DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
VE-projekter som har det praktiske på plads, så de hurtigt kan realiseres vil fremover få hurtigere sagsbehandling ift. tilslutning til elnettet af Energinet. (Arkivfoto.)
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Energinet afskaffer køkultur på venteliste til elnettet: Vil prioritere de mest modne projekter

Næste år vil Energinet droppe først til mølle-princippet for tilslutning af grønne energiprojekter. I stedet får de mest modne projekter og dem, der bedst udnytter elnettet, forrang for at fremskynde den grønne omstilling.
27. NOV 2025 12.45
Energi
Offshore
Onshore
Plan & Byg
Power-to-X

Energinet ændrer nu sin praksis for, hvordan store grønne energiprojekter bliver tilsluttet elnettet. Det hidtidige først til mølle-princip bliver fra februar 2026 erstattet af en prioriteringsmodel, der skal sikre, at de mest grydeklare solcelleparker, vindmøller, batterianlæg og store elforbrugere kommer først i køen. Det skriver Energinet.

Baggrunden er et stigende antal ansøgninger om tilslutning til transmissionsnettet, som har ført til lange ventetider på trods af at der er stor forskel på, hvor hurtigt projekterne vil kunne realiseres, hvis de overhovedet kan realiseret. Derfor vil Energinet fremover prioritere projekter ud fra, hvor modne de er, og hvor effektivt de udnytter det eksisterende elnet.

- Først til mølle-princippet er ikke længere gavnligt, hverken for den grønne omstilling eller for anlægsejerne. For det betyder, at man som netkunde med et modent projekt kan ligge længe i kø bag et projekt, der er langt mindre modent og som måske endnu ikke er meget andet end en idé på et PowerPoint-slide. Dermed bliver de mest modne projekters vej frem mod elektrificering eller grøn energiproduktion unødigt forsinket, og det er i sidste ende ensbetydende med en forsinkelse af den grønne omstilling, siger Kim Willerslev Jakobsen, der er direktør for Systemansvar i Energinet.

Ifølge den nye model skal projekterne leve op til minimumskrav for modenhed for at blive optaget i køen. Det kræver dokumentation for, at projektet kan erhverve de nødvendige arealer, samt en tidsplan, der viser forventet forløb for eksempelvis lokalplans- og miljøtilladelser. Kun projekter, der lever op til disse krav, kan blive screenet af Energinet.

Derefter vurderes projekterne ud fra, hvor effektivt de udnytter elnettet. Projekter, som kræver mindst udbygning af nettet, og som allerede har et lokalplansforslag vedtaget eller er langt i den kommunale proces, får højere prioritet.

Energinet inviterer aktører til at komme med input til modellen frem til 1. januar 2026. Den nye prioriteringsmodel træder i kraft 1. februar 2026 og vil løbende blive justeret for at effektivisere processen frem mod nettilslutning yderligere.

amp
 
 
 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/energinet-afskaffer-koekultur-paa-venteliste-til-elnettet-vil-prioritere-de-mest-modne-projekter

GDPR