DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Overskyet og vindstille vejr giver høje elpriser i de kommende dage. (Arkivfoto.)
Kenneth Bagge Jørgensen/Biofoto/Ritzau Scanpix

Vintersæsonens første dunkelflaute presser elpriserne op

Gråt og stille vejr over Europa får elpriserne til at stige markant de kommende dage.  
6. NOV 2025 11.55
Energi
Økonomi

Et særligt vejrfænomen i form af Dunkelflaute rammer Danmark og resten af Europa i de kommende dage, og det får elpriserne til at stige. Prognoserne peger på, at vejret bliver både gråt og stille fra fredag og ind i starten af næste uge, hvilket betyder, at solceller og vindmøller vil producere væsentligt mindre strøm end normalt. Det oplyser Energiselskabet OK.

Dunkelflaute er en vejrsituation, hvor et højtryk lægger sig over Europa og skaber en periode med meget lav vind- og solproduktion.

- Lørdag mellem klokken 17 og 20 forventes elprisen at stige til omkring 4 kr. pr. kWh, mens den ser ud til at blive højest mandag med priser omkring 4,5 kr. pr. kWh, siger Troels Skipper, der er produktchef for el i OK.

Danmark er tæt forbundet med elmarkederne i nabolandene – især Tyskland. Når der er overskud af grøn strøm syd for grænsen, kan Danmark importere billig el. Men når vinden også står stille i Tyskland, falder produktionen markant, og importmulighederne bliver mindre. I perioder med meget begrænset vind og sol er det derfor i højere grad de fossile energikilder, der skal dække strømforbruget, hvilket presser priserne op.

I vintermånederne vil danskerne opleve flere perioder med dunkelflaute, men også perioder med lavere priser, som i oktober, hvor det milde og blæsende vejr gav masser af grøn strøm. I løbet af sommeren står solen generelt højere, og derfor er der næsten altid steder i Europa, hvor der produceres billig solenergi. I vinterhalvåret er der ikke samme hjælp fra solen til at presse elpriserne ned.

amp
 
 
 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//solenergi/artikel/vintersaesonens-foerste-dunkelflaute-presser-elpriserne-op

GDPR
Vintersæsonens første dunkelflaute presser elpriserne op