Tre danske pensionsselskaber investerer samlet over 2 mia. kr. i infrastrukturfonden SEB Nordic Energy. AP Pension, Lægernes Pension og PenSam investerer hver 1,1 mia. svenske kroner (ca. 700 mio. kr.) i fonden, der skal styrke energisikkerheden i Norden og samtidig sikre stabile, langsigtede afkast til pensionskunderne.
Fonden investerer i små og mellemstore anlæg inden for vandkraft, vindkraft og batterilagring i Norden med fokus på at opgradere eksisterende anlæg. Det skal øge energiproduktionen og samtidig reducere klimaaftrykket sammenlignet med nybyggeri.
- Med investeringen i SEB Nordic Energy kan danske pensionskasser bidrage til at styrke den europæiske energisikkerhed. Fonden har en attraktiv risikoprofil, og med udsigten til stabile afkast understøtter investeringen PenSams ambition om at skabe solide, langsigtede afkast til vores medlemmer, siger Jeppe Starup, Head of Private Capital and Real Assets i PenSam.
Baggrunden for investeringen er et stigende elforbrug i Norden som følge af elektrificering af industri og transport samt nye energitunge aktiviteter. Samtidig stiller en større andel af vind- og solenergi øgede krav til lagring, fleksibilitet og balancering af elnettet.
Vandkraft bidrager til at stabilisere energiforsyningen, mens batterilagring og opgraderede vindmøller skal gøre elnettet mere fleksibelt og udnytte strømmen bedre.
SEB Nordic Energy har allerede opbygget en betydelig portefølje af vedvarende energianlæg i Norden, som med de nye investeringer forventes næsten fordoblet i de kommende år. Fonden investerer med en horisont på op til 15 år og er klassificeret som en artikel 9-fond under EU’s regler for bæredygtige investeringer.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
























