DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Ænergy sælger størstedelen solcellepark til norsk selskab

Med en kapacitet på 44 MWp kan anlægget levere strøm svarende til 13.000 husstandes forbrug.
1. OKT 2025 11.00
Energi

Det danske selskab Ænergy har indgået en aftale om at afhænde størstedelen af Solcellepark Kroghøj til det norske energiselskab Endra.

Ifølge en meddelelse fra Ænergy overtager Endra 70 procent af parken, der ligger i Danmark. Dermed bliver det norske selskab, som ejes af Haugaland Kraft, den nye hovedaktionær.

De resterende 30 procent af ejerandelene forbliver fordelt mellem Ænergys to ejere: KP Sol og Vind samt Jysk Energi Invest, der fremover hver sidder på 15 procent.

Solcelleparken Kroghøj har en kapacitet på 44 megawatt-peak (MWp) og en forventet årlig elproduktion på 52 gigawatt-timer (GWh), svarende til elforbruget i omkring 13.000 husstande. Parken er udstyret med et trackersystem, der optimerer solcellernes produktion.

Ifølge Morten Porse, CEO i Ænergy, er salget af solcelleparken en milepæl for virksomheden:

- Det bekræfter styrken i vores projekter og viser, at selv i et marked med stor usikkerhed er der investorer, som ser den langsigtede værdi i grøn energi, siger han. 

ap

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//solenergi/artikel/aenergy-saelger-stoerstedelen-solcellepark-til-norsk-selskab

GDPR