
AABENRAA: Aabenraa Kommune har vedtaget en ny strategi for Power-to-X og følgeeffekter for perioden 2026-2035. Strategien skal understøtte en langsigtet grøn erhvervsudvikling med fokus på vedvarende energi og PtX samt skabe øget værdiskabelse for borgere og virksomheder. Det oplyser kommunen i en pressemeddelelse.
Strategien, Aabenraa Circular, skal fremme cirkulær ressourceanvendelse gennem kobling af energi-, forsynings- og produktionssektorer. Her skal blandt andet spildvarme og spildevand genanvendes som ressourcer i nye værdikæder, mens PtX skal fungere som drivkraft for bæredygtig produktion og udvikling af nye erhverv.
- Jeg er stolt over, hvordan vi som kommune og erhvervsliv ikke er bange for at gå forrest og sætte Aabenraa på landkortet, når det kommer til grøn omstilling. Vi går på nogle uprøvede veje, og vi er samtidig ambitiøse med klare mål for den brede værdiskabelse. Vi har en vision, som vi tror på. Og nu har vi i Byrådet med vedtagelsen af strategien gjort vejen dertil håndgribelig, siger Jan Riber Jakobsen, der er borgmester i Aabenraa Kommune.
Bygger videre på tidligere indsatser
Strategien bygger videre på tidligere indsatser siden 2024, hvor kommunen har arbejdet målrettet med grøn erhvervsudvikling. Allerede nu er verdens første storskala PtX-anlæg etableret i Kassø, og flere nye anlæg samt følgeprojekter er i planlægningsfasen. Kommunen har desuden besluttet at investere 20 mio. kr. i udvikling af teknisk vand til PtX, datacentre og følgevirksomheder. Ifølge kommunen skal strategien også fungere som et signal til investorer om et bredt politisk grundlag.
- Strategien er et stærkt værktøj til de investorer, der har fået interesse for Aabenraa som industridestination. De har behov for at se et bredt, politisk grundlag for deres projekter, og det har de nu fået. Vi arbejder med brancher med høj innovationsimplementering, så der er risici nok for dem at afbøde. Den brede, politiske vedtagelse af Aabenraa Circular-strategien viser tydeligt, at vi arbejder langsigtet og ambitiøst for at skabe vækst og arbejdspladser med den grønne omstilling - og også hvordan, siger Head of PtX Development i Aabenraa Kommune, Hanne Klintøe.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.























