DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Selskabet understreger, at det selv har identificeret og meldt emissioner fra Mongstad-raffinaderiet og afviser anklagerne om manglende vedligeholdelse.
Espen Rønnevik & Roar Lindefjeld / Equinor

Oliegigant tager millionbøde i retten

Equinor går rettens vej efter Økokrim har pålagt selskabet en bøde på 220 mio. kroner og et konfiskationskrav på 500 mio. kroner.
16. DEC 2025 10.21

Equinor bestrider et bødeforelæg fra det norske Økokrim på 220 mio. norske kroner samt et konfiskationskrav på 500 mio. kroner.

Det oplyser virksomheden i en pressemeddelelse. 

Sagen drejer sig om Equinor Refining Norway AS, også kendt som Equinor Mongstad, der tilbage i maj 2021 blev sigtet for overtrædelser af forureningskontrolloven i forbindelse med udledninger og emissioner fra Mongstad-raffinaderiet. Ifølge Equinor drejer sagen sig om forhold, som selskabet selv har afdækket, undersøgt og indberettet til myndighederne.

Efterforskningen er nu afsluttet, men Equinor er uenig i Økokrims vurdering af selskabets ansvar og har derfor valgt ikke at acceptere bødeforelægget.

- Vi tager de nævnte forhold meget alvorligt. Virksomheden afdækkede selv og indberettede emissionerne og udledningerne til myndighederne. Equinor har gennemført grundige og transparente undersøgelser og iværksat en række tiltag for at rette op på relevante afvigelser, siger Siv Helen Rygh Torstensen, koncerndirektør for Legal & Compliance i Equinor.

Hun understreger samtidig, at selskabet afviser anklagen om manglende vedligeholdelse:

- Vi er uenige i, at virksomheden ikke har opfyldt sin pligt til korrekt vedligeholdelse af anlægget over flere årtier, og at virksomheden har sparet omkostninger gennem utilstrækkelig vedligeholdelse. Økokrim har ikke præciseret, hvad den strafbare uagtsomhed består i. Virksomheden accepterer derfor ikke bødeforelægget og vil få sagen afklaret ved domstolene. 

Advokatfirmaet Hjort AS repræsenterer Equinor i sagen.

ap

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//havenergi/artikel/oliegigant-tager-millionboede-i-retten

GDPR