DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Esbjerg Lufthavn har flere gange haft direkte flyruter til Stavanger, men i øjeblikket et det ikke tilfældet. (Arkivfoto.)
Benjamin Krog/Ritzau Scanpix

Esbjerg må vente længere på direkte flyrute til Stavanger

Den planlagte forbindelse fra Esbjerg får ingen ny startdato, efter at Lygg vælger at åbne sin første Nordsø-rute mellem andre byer.  
15. JAN 2026 15.13
Transport








Den direkte flyrute mellem Esbjerg og og den vigtige norske energiby Stavanger, som tidligere var meldt til opstart i februar 2026, bliver udskudt og står fortsat står uden fast lanceringsdato. I stedet åbner det finske flykoncept Lygg nu sin første Nordsø-forbindelse mellem Groningen og Norwich med planlagt start 4. marts 2026. Det oplyser Lygg i en pressemeddelelse.


Ifølge selskabet er ændringen udtryk for et strategisk skifte, hvor man går fra at lancere enkeltstående ruter til at opbygge en samlet køreplan med flere forbindelser. Ruterne skal først sættes i drift, når de vurderes at være både kommercielt og operationelt bæredygtige. Samtidig peger Lygg på, at markedsindikatorer viser stigende aktivitet i offshore-sektoren frem mod fjerde kvartal, hvilket kan få betydning for timingen af ruten fra Esbjerg.


- Vores fokus er at lancere Esbjerg-Stavanger-strækningen præcis på det tidspunkt, hvor kunderne har behov for den, siger Roope Kekäläinen, som er stifter af Lygg.


Lufthavn tager udskydelse med ro

Hos Esbjerg Airport bliver udskydelsen ikke beskrevet som et tilbageslag. Lufthavnen fremhæver i stedet fleksibiliteten i samarbejdet med Lygg og ser muligheder i, at ruterne kan tilpasses udviklingen i rejsemønstre og efterspørgsel. 


- Som lufthavn er vores rolle at sikre forbindelser, der reelt understøtter regionens behov. Sammen med Lygg kan vi reagere på ændrede rejsebehov på en måde, som traditionelle modeller ikke kan. Det er særligt vigtigt for offshore-markedet, hvor efterspørgslen er projektbaseret, og hvor pålidelighed betyder mest, siger Susanne Kruse Sørensen, der er lufthavnsdirektør i Esbjerg Airport.


Dermed er Esbjerg–Stavanger-forbindelsen fortsat en del af planerne, men foreløbig rykket i baggrunden, mens Lygg tester og opbygger sin Nordsørute mellem andre destinationer.


amp






 


 






Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//havenergi/artikel/esbjerg-maa-vente-laengere-paa-direkte-flyrute-til-stavanger

GDPR