
Cadeler har installeret det første fuldt idriftsatte monopile-fundament på Ørsteds Hornsea 3 havvindmøllepark i Storbritannien. Det er en milepæl i arbejdet med en af verdens største havvindudbygninger.
Det skriver virksomheden i en pressemeddelelse.
Installationen er den første af i alt 197 monopile-fundamenter, som indgår i Cadeler samlede transport- og installationsopgave for projektet.
Når Hornsea 3 står færdig, bliver den verdens største havvindmøllepark med en samlet kapacitet på 2,9 GW. Det svarer til strømforbruget i over 3,3 millioner britiske husstande, der vil blive forsynet med vedvarende energi.
Cadeler har for første gang det fulde ansvar for hele transport- og installationsområdet for monopile-fundamenter i projektet. Installationen beskrives som resultatet af flere års planlægning, ingeniørarbejde og koordinering mellem onshore- og offshore-teams samt samarbejde på tværs af skibe og projektpartnere.
- Denne milepæl handler ikke kun om den første struktur i jorden – den markerer et vigtigt skridt i vores udvidelse til fuld transport- og installationsleverance for fundamenter. Projekter i denne skala kræver tæt samarbejde, detaljeret planlægning og stærk eksekvering i alle faser, siger projektleder i Cadeler, Bradley Scott. Han fortsætter:
- Vi er stolte af at støtte Ørsted på Hornsea 3 og taknemmelige for alle teams både offshore og onshore, hvis indsats og samarbejde har gjort det muligt at nå hertil sikkert og succesfuldt.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.



























