DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
ADP driver og ejer bl.a. Fredericia Havn og Taulov Dryport. Nu etablerer ADP endnu et nyt selskab.
ADP

ADP lancerer datterselskab med fokus på grøn omstilling

ADP etablerer datterselskabet ADP Energy Infrastructure for at styrke sin indsats i udvikling af infrastruktur til Danmarks grønne omstilling. Selskabet har estimerede investeringer på mere end en mia. kr. frem mod 2030.
30. AUG 2022 10.50
Carbon Capture & Storage
Havne
Power-to-X
Økonomi

Fredericia og Trekantområdets infrastruktur skal være klar til at være fremtidens knudepunkt i Danmark for PtX, CO2-fangst og -lagring samt produktion af grønne brændstoffer. Det er en af ambitionerne som det kommunalt ejede havneselskab ADP har med etableringen af datterselskabet ADP Energy Infrastructure.

Med etableringer af ADP Energy Infrastructure udmelder ADP også ambitioner om estimerede investeringer for mere end en mia. kr. i udviklingen af infrastruktur, for at nå den grønne målsætning, oplyser ADP i en meddelelse. 

- Etablering af datterselskabet ligger i naturlig forlængelse af ADP’s strategiske udvikling, hvor betydelige investeringer i ny og fremtidssikret infrastruktur skal understøtte Trekantområdets og Danmarks målsætninger for den grønne omstilling. Med afsæt i ADP’s havne og Taulov Dry Port etablerer vi den nødvendige infrastruktur, der er et centralt element i videreudvikling af vores position som infrastrukturudbyder. På den måde kan vi fortsætte væksten og udnytte det fremtidige forretningspotentiale, der ligger i at blive bindeleddet i PtX-værdikæden, siger Erik Østergaard, der er bestyrelsesformand i ADP.

Forud for etableringen af det nye infrastrukturselskab er gået et længerevarende strategisk forarbejde med analyse og kortlægning af Trekantområdets og Fredericias potentiale med hensyn til at videreudvikle områdets centrale infrastruktur.

Infrastrukturen skal understøtte sektorkoblingen på tværs af forsyning, produktion og distribution af CO2 og grønne brændstoffer til gavn for Danmarks klimamålsætninger frem mod 2030. Analyser har vist, at det samlede potentiale for CO2 udgør mere end 1 mio. tons frem mod 2030 og flere mio. tons frem mod 2040.

Samarbejde med virksomheder

Realiseringen af et førende knudepunkt for fremtidens PtX og CO2-fangst og -lagring skal ske i partnerskaber og gennem sektorintegration mellem Trekantområdets aktører som Crossbridge Energy, Billund Lufthavn, Ørsted, Everfuel, TVIS, Nature Energy, Triangle Energy Alliance samt kommunerne i Trekantområdet.

ADP Energy Infrastructure A/S vil i 2026 have etableret infrastruktur, som vil binde de forskellige omdrejningspunkter sammen, så aktørerne i Trekantområdet sammen kan indfri potentialerne i Danmarks grønne omstilling. Tilsvarende vil virksomhederne samtidig kunne bidrage væsentligt til vækst og skabelsen af arbejdspladser i industrien.

- Med den infrastruktur vi planlægger at etablere, har vi prioriteret en overordnet fleksibilitet, hvormed det er muligt at understøtte såvel flere typer af CO2-leverandører som -aftagere, samtidig med at vi vil muliggøre både lagring og -anvendelse af CO2-afhængigt af den aktuelle markedssituation. Vores indgangsvinkel er, at vi skal kunne skalere infrastrukturen og investeringerne, hvormed vi muliggør industriel vækst med udgangspunkt i voksende eksport og import til produktion af grønne brændstoffer, så Danmark og Trekantområdet kan agere og skabe en international positionering, siger Rune D. Rasmussen, der er CEO i ADP.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//havenergi/artikel/adp-lancerer-datterselskab-med-fokus-paa-groen-omstilling

GDPR