DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Virksomheder har brugt over en halv mia. kr. på CCS-udbud, de nu har forladt

12. JAN 2026 14.43
Carbon Capture & Storage
Udbud

Kort før jul og hen over højtiden valgte en række selskaber at trække sig fra udbuddet på 28,7 mia. kr., som skal støtte fangst og lagring af CO2 fra blandt andet affalds- og energianlæg. Således er kun Aalborg Portland ud af de ti prækvalificerede bydere stadig i spil til midlerne. Men forberedelserne til udbuddet har langt fra været gratis. Således har Børsen har spurgt virksomhederne, hvor mange penge de har brugt på arbejdet, og seks af de ni selskaber, der har svaret, oplyser, at de tilsammen har anvendt 505,5 mio. kr. Dermed er regningen på forberedelserne altså endnu højere, skriver Børsen.

Udgifterne varierer betydeligt mellem virksomhederne. Hofor har brugt 202 mio. kr. på sit projekt ved Amagerværket, mens Affaldplus har anvendt 12 mio. kr. på et projekt i Næstved. Fjernvarme Fyn oplyser, at selskabet har haft betydelige omkostninger til udvikling af sit CCS-projekt. Her løber udgifterne i 2024 og 2025 op i 165 mio. kr., hvor hovedparten er gået til eksterne rådgivere som ingeniører og advokater. I Roskilde har det kommunalt ejede affaldsselskab Argo brugt 61 mio. kr. på at gøre sit projekt klar til udbuddet, inden selskabet trak sig. Virksomhederne tilkende giver, at forberedelserne fortsat kan bruges trods de manglende bud. Eksempelvis understreger Argo, at arbejdet ikke er spildt trods frafaldet.

- Investeringen er bestemt ikke spildt. Vi har nu et modent projekt med en teknisk løsning, professionelle samarbejdspartnere og et solidt grundlag for økonomi, tidsplan og risici, siger Jeppe Danø, der er adm. direktør i Argo.

amp

 

 
 
 
 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//ccs/artikel/virksomheder-har-brugt-over-en-halv-mia-kr-paa-ccs-udbud-de-nu-har-forladt

GDPR