
Esbjerg Havn har taget de første spadestik til en ny lagerhal på 5.000 kvm. Bygningen vil være placeret på det område, hvor den tidligere færgeterminal lå, hvorfra DFDS sejlede gods til England. Der er dermed direkte adgang til kajen samt tæt beliggenhed på andre operatører som Ørsted og Vattenfall. Hallen forventes at stå færdig i juni 2025.
- Vi er meget glade for at kunne styrke vores samarbejde med Ziton og ser frem til, at de vælger Esbjerg Havn som base for deres langsigtede operationer, siger Jesper Bank, kommerciel direktør ved Esbjerg Havn.
- Den nye lagerhal er en del af vores løbende indsats for at imødekomme den stigende efterspørgsel på vedligeholdelse af vindmøller i Nordsøen. Vi ser massiv vækst på dette område, tilføjer Jesper Bank.
Ziton: Esbjerg er en stategisk vigtig lokation
Thorsten Jalk, CEO hos Ziton, ser den nye lagerfacilitet som et vigtigt skridt i virksomhedens fremtidige vækst.
- Esbjerg Havn har altid været en strategisk vigtig lokation for os. Kravene til specialiseret løfteudstyr bliver stadigt større, og med den nye lagerhal får vi mulighed for at opbevare vores udstyr tættere på operationerne i Nordsøen. Det vil forbedre vores logistik, effektivitet og serviceniveau for vores kunder, siger Thorsten Jalk.
Ziton har udført over 1.700 hovedkomponentudskiftninger på vindmøller, arbejdet på to tredjedele af alle møllesites i Nordeuropa og serviceret 1.250 møller i alt.
- Esbjerg Havn leverer de perfekte rammer og er en central del af en havvinds-hub, hvor samarbejde og delte kompetencer er nødvendige. Placeringen er derfor ideel, siger Thorsten Jalk.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.