DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Ifølge USA's præsident, Donald Trump, har der i de seneste to dage været "meget gode og produktive samtaler" mellem USA og Iran, der vil fortsætte ugen ud. Han vil derfor udsætte angreb på Irans kraftværker i fem dage, skriver han på Truth Social. (Arkivfoto).
Oliver Contreras/Ritzau Scanpix

Trump vil udsætte angreb mod Irans olieanlæg i fem dage

USA og Iran har haft "produktive samtaler" om en "løsning på vores fjendtligheder i Mellemøsten", siger Trump.  
23. MAR 2026 13.03
Gas
Internationalt
Olie
Sikkerhed

USA's præsident, Donald Trump, skriver på Truth Social, at han har bedt det amerikanske forsvarsministerium om at "udsætte alle militære angreb mod iranske kraftværker og energiinfrastruktur i en periode på fem dage". Det forudsætter, at "de igangværende møder og drøftelser forløber positivt", skriver Trump.

USA og Iran har i de seneste to dage haft "meget gode og produktive samtaler" om en "fuldstændig og total løsning på vores fjendtligheder i Mellemøsten", lyder det videre. Samtalerne med Iran vil fortsætte i denne uge, skriver præsidenten.

Lørdag gav Trump iranerne en frist på 48 timer til at genåbne Hormuzstrædet. Den frist ville være udløbet klokken 00.44 natten til tirsdag dansk tid. Hvis det ikke skete, ville de iranske kraftværker blive "udslettet", advarede han.

Iran svarede igen på Trumps trussel med at true med at minere Hormuzstrædet. Desuden vil energianlæg i alle lande, der forsyner amerikanske baser med elektricitet, blive angrebet, lød Irans modsvar.

Lukningen af Hormuzstrædet har sendt olie- og gaspriserne i vejret. Denne sejlrute er afgørende for, at olie og gas kan fragtes ud af de olie- og gasproducerende lande omkring Den Persiske Golf. En femtedel af verdens olie sejler igennem her.

Mandag meddeler Oman, at landet arbejder intenst på at sikre passage gennem Hormuzstrædet.

- Hvad end man mener om Iran, har de ikke forårsaget denne krig, skriver Omans udenrigsminister, Badr Albusaidi, i et opslag på X.

- Den skaber allerede omfattende økonomiske problemer, og jeg frygter, at de vil blive meget værre, hvis krigen fortsætter.

Oman har tidligere mæglet i samtaler mellem USA og Iran angående det iranske atomprogram.

/ritzau/

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//havenergi/artikel/trump-vil-udsaette-angreb-mod-irans-olieanlaeg-i-fem-dage

GDPR