Vestas har modtaget en ordre fra MHI Vestas på 139 MW fordelt over 33 V117-4.2 MW-vindmøller, oplyser Vestas i en pressemeddelelse. Ordren er til MHI Vestas' Akita Noshiro offshore-projekt, hvor MHI Vestas er ansvarlig for konstruktionen og opsætningen af vindmølleparken.
Den pågældende vindmøllemodel V117-4.2 MW Typhoon er designet til områder med medium til stærke vindforhold og som kan stå imod hårde vejrforhold, og som er særligt designet til klimaet omkring Japan, lyder det i pressemeddelelsen.
Vestas leverede sin første vindmølle i Japan i 1995 og har siden leveret 629 MW. MHI Vestas er et joint venture mellem netop Vestas og japanske Mitsubishi Heavy Industries. Vindmøllerne er planlagt til at skulle leveres i anden halvdel af 2021 og skal opsættes i 2022.
esl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.