
To telemarketingvirksomheder i form af SalesGroup A/S (nu under konkurs) og Salescorp Denmark ApS er i Københavns Byret blevet dømt for overtrædelse af forbuddet mod uanmodet telefonsalg og vildledning i salg af elselskabet Velkommens produkter.
De to selskaber er dømt til at betale bøder på hhv. en mio. kr. og 150.000 kr. for at have overtrådt flere paragraffer i markedsføringsloven og forbrugeraftaleloven. Der var i alt i sagen rejst tiltale for 286 overtrædelser af markedsføringsloven og forbrugeraftaleloven. Det oplyser Forbrugerombudsmanden, som stod bag anmeldelsen af virksomhederne, i en pressemeddelelse.
- Rigtig mange forbrugerne er blevet groft vildledt i forbindelse med telefonopkaldene i denne sag. Tilmed er der tale om opkald, som virksomhederne slet ikke måtte foretage, fordi de ikke havde forbrugernes accept, siger forbrugerombudsmand Torben Jensen.
SalesGroup A/S, som altså nu er under konkursbehandling, fik den største bøde for at have foretaget uanmodede henvendelser til 88 forbrugere og vildledning under telefonsamtalerne af 62 forbrugere. Vildledningen foregik ved at virksomheden blandt andet præsentere sig som Dansk Strøm Analyse eller på anden måde give forbrugeren det indtryk, at der var tale om en uvildig eller offentlig analysevirksomhed.
Salescorp Denmark ApS, der også ringede til forbrugere på vegne af Velkommen for at sælge Velkommens produkter, blev dømt for uanmodede henvendelser til 27 forbrugere og vildledning under telefonsamtalerne af 15 forbrugere. Virksomheden vildledte blandt andet forbrugerne ved at give urigtige oplysninger om, at forbrugeren kunne spare penge ved at skifte til Velkommen.
Velkommen og anden samarbejdspartner frikendt
Sagen blev ført efter at Forbrugerombudsmanden i i september 2019 og juni 2020 at politianmeldte Velkommen og samarbejdspartnerne SalesGroup A/S, Salescorp Denmark ApS, Bravour.nu ApS samt Mondayy Ltd for ulovligt telefonsalg på baggrund af en række klager fra forbrugerne.
Leadvirksomheden Bravour.nu ApS blev frifundet for at have medvirket til de ulovlige opkald. Sagen mod Mondayy Ltd har ikke været en del af straffesagen, fordi selskabet blev tvangsopløst i 2021.
Velkommen selv blev frifundet for ulovligt telefonsalg, som telemarketingselskaberne foretog på elselskabets vegne. Retten idømte dog Velkommen en bøde på 5.000 kr. for vildledende udsagn på Trustpilot om Forbrugerombudsmandens behandling af sagen.
- Vi havde naturligvis gerne set en domfældelse i overensstemmelse med den rejste tiltale, og vi vil i lyset af frifindelserne nu nærlæse dommen og derefter tage stilling til en eventuel anke, siger Torben Jensen.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.