Den 11. maj åbnede Vattenfall for salget af aktier til Vesterhav Syd Havmøllepark, og nu energiselskabet også åbnet for salget af aktier til vindmølleparken Vesterhav Nord.
Siden 8. juni har det således været muligt for borgere med fast bopæl i Lemvig eller Thisted kommuner, eller hvis man i minimum to år har ejet et fritidshus i én af kommunerne, at blive medejere af parken. Helt konkret bliver der udbudt lidt over 156.000 aktier, som får en pris på godt 3.400 kr. pr. stk.
- Vi oplever meget stor interesse i at blive medejer af både Vesterhav Syd og Nord. Det er vigtigt for mig at få sagt, at fordelingen sker helt demokratisk. Der er ikke noget med først til mølle. Vi fylder op fra bunden i de otte uger, salget foregår, så alle interesserede kan få minimum én aktie, siger Arne Rahbek, der er ansvarlig for lokalt samarbejde i Vattenfall.
Vattenfall understreger således, at der ikke er noget garanteret afkast til investoren. Vattenfall forventer dog, at en medejer får forrentet sin investering med 7,2 procent før skat.
Den beregning baserer sig på en fremskrivning af elprisen over en 20-årig periode samt en tilsvarende fremskrivning af parkens produktion. Hvis elproduktionen bliver eksempelvis 10 procent lavere end forventet, så falder afkastet til 6,1 procent før skat. Bliver elproduktionen 10 procent højere, så stiger afkastet til 8,3 procent før skat.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.