
Amerikansk told på 25 pct på canadiske og mexicanske varer er tirsdag morgen trådt i kraft. USA har samtidig hævet toldsatserne på import af kinesiske varer fra 10 til 20 pct. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
USA’s præsident, Donald Trump, bekræftede på et pressemøde mandag aften dansk tid, at toldsatserne ville blive gennemført. Trump underskrev i begyndelsen af februar et dekret om at indføre told på varer fra Mexico, Canada og Kina. Tolden på importen af canadiske og mexicanske skulle være trådt i kraft allerede i februar, men er siden blevet udskudt.
Præsidentens begrundelse for at indføre toldsatserne er, at narkotika strømmer ind i USA fra Mexico og Canada på et "meget højt og uacceptabelt niveau". Trump har beskyldt begge lande for ikke at gøre nok for at bremse strømmen af fentanyl og migranter til USA.
Mandag underskrev den amerikanske præsident desuden et dekret om at hæve tolden på kinesisk import yderligere. Med dekretet hæves toldsatsen fra 10 procent til 20 pct. - hvilket Trump også tidligere har varslet.
Kina planlægger 10. marts at indfører told på mellem 10 til 15 procent på flere amerikanske varer. Det oplyser landets finansministerium tirsdag morgen ifølge Reuters. Canadas premierminister, Justin Trudeau, meddelte natten til tirsdag dansk tid, at landet tirsdag morgen ville indføre 25 pct.r told på import af amerikanske varer, såfremt Trump gjorde alvor af sine toldtrusler.
- Canada vil ikke lade den her uberettigede beslutning gå ubesvaret hen, skrev Trudeau i en pressemeddelelse.
Det er tidligt tirsdag morgen ingen meldinger om, hvorvidt den canadiske told på import af varer fra USA er trådt i kraft.
Mexicos præsident, Claudia Sheinbaum, sagde mandag eftermiddag dansk tid, at hendes regering afventede Trumps beslutning, men havde alternative planer klar, hvis tolden blev en realitet.
jel /ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.