DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Tre uddannelsesinstitutioner udpeget som klimaerhvervsskoler

Rybners i Esbjerg, TEC i hovedstadsområdet og Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier i Herning er blevet udpeget af regeringen som de tre nye klimaerhvervsskoler.
17. SEP 2024 14.03
Politik
Uddannelse
Økonomi

For år tilbage satte den daværende socialdemokratiske regering planer i verden om at udpege tre klimaerhversskoler i Danmark. I finansloven får 2023 blev der så i forbindelse med finansloven afsat cirka 100 mio. kr. årligt fra 2023-2028 og cirka 30 mio. kr. årligt fra 2029 og frem.

Men indtil nu har det stået hen i det uvisse, hvilke skoler som ville få det nye status. Således er det mandag kommet frem at Rybners i Esbjerg, TEC i hovedstadsområdet og Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier i Herning blevet udpeget af regeringen som de tre nye klimaerhvervsskoler.

Klimaerhvervsskolerne skal være med til at sikre, at erhvervsskoler og elever i hele landet er på forkant med den grønne omstilling, og at der uddannes dygtige faglærte med kompetencer og færdigheder inden for områderne: omlægning af energisektoren, grøn transport, klimavenligt landbrug og bæredygtigt byggeri. Det oplyser Børne- og Undervisningsministeriet u en pressemeddelelse.

- Den grønne omstilling giver masser af gode jobs til faglærte. Det er fantastisk. Men det stiller også nye krav til vores erhvervsskoler. Der er behov for nye maskiner, efteruddannelse af lærerne og undervisning i ny grøn teknologi. Regeringen har derfor afsat et historisk højt beløb til at hæve kvaliteten på erhvervsuddannelserne. De skal bruges klogt. Vi har allerede bevilget de første mange millioner, siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S).

Rybners skal have fokus på energiområdet

De tre klimaerhvervsskoler udpeges til at specialisere sig i et eller to områder i relation til konkrete klimaudfordringer. Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier. Skolen udpeges til at være klimaerhvervsskole inden for klimavenlig landbrug og bæredygtig byggeri. TEC – Technical Education Copenhagen udpeges til at være klimaerhvervsskole inden for grøn transport, mens Rybners i Esbjerg udpeges til at være klimaerhvervsskole inden for omlægning af energisektoren. 

Rybners skal konkret bruge de nye ekstra midler til at udvikle og tilbyde undervisning i særlige teknologier inden for energiområdet, hvor der hele tiden udvikles ny viden for eksempel inden for vindenergi, varmepumper og solceller. Rybners er derudover valgt af regeringen til at markere sig særligt som flagskibsskole ved at bygge nyt. Rybners er placeret i Esbjerg.

- Erhvervsskolerne over hele landet står foran en banebrydende mulighed med klimaerhvervsskolerne. De ekstra midler vil ikke blot bygge videre på det eksisterende – de vil skabe grundlaget for et nationalt og internationalt samarbejde, hvor videndeling bliver hjertet i en bæredygtig fremtid, siger direktør for Rybners, Olaf Rye.

De tre skoler skal udbyde erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelser med særligt grønne vinkler. De skal være med til at udvikle og formidle nye undervisningsforløb, iværksætte forsøg med udvikling og afprøvning af nye erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelser og fag. Desuden skal de bidrage til faglig opkvalificering af undervisere, så elever og kursister får nyeste viden inden for nye teknologier og nye arbejdsmetoder inden for grøn omstilling.

amp

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//innovation/artikel/tre-uddannelsesinstitutioner-udpeget-som-klimaerhvervsskoler

GDPR