DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Gaslækagen ved Nord Stream 2 set fra Forsvarets F-16 afvisningsberedskab på Bornholm i september 2022. (Arkivfoto).
Forsvaret/Ritzau Scanpix

Flertal vil købe skib til overvågning af undersøisk infrastruktur

Danmark har store problemer med at overvåge under havoverfladen, hvor kritisk infrastruktur er sårbar.  
5. DEC 2025 14.10
Forsvaret
Indkøb
Politik
Sikkerhed

Danmark har i dag store problemer med at overvåge under havoverfladen, og efterretningstjenester har advaret om, at truslen om russisk hybridkrigsførelse er stigende. Derfor skal undersøen overvåges bedre. Derfor vil et politisk flertal vil købe et skib til overvågning af kritisk undersøisk infrastruktur. Det fremgår fredag af en pressemeddelelse fra Forsvarsministeriet.

- Med en forventet anskaffelse af et skib til overvågning under vandet og på havbunden styrker vi vores evne til at overvåge og beskytte den undersøiske infrastruktur, som Danmark er dybt afhængig af. Det er et område, hvor truslerne løbende udvikler sig, og hvor vi skal kunne reagere hurtigt og selvstændigt, siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V).

Danmark har en stor kystlinje og ansvar for Grønland og Færøerne.

Det er kendt, at russiske skibe ifølge efterretningskilder blandt andet overvåger danske farvande og kortlægger kritisk infrastruktur. Det har ministeren advaret om. Militære og civile skibe sejler rundt i nordiske farvande og afdækker, hvad der ligger på bunden af havet, og hvordan infrastrukturen hænger sammen.

Danmark har tidligere indgået samarbejde med en række andre lande om at overvåge maritime trusler bedre. I april 2025 indgik et flertal en aftale om 26 skibe, som skal overvåge undersøisk infrastruktur såsom havkabler.

Efter Ruslands fuldtonede krig mod Ukraine er truslerne og hændelserne øget. Blandt andet blev gasrørledningen Nord Stream 2 sprængt på bunden af Østersøen, mens anden infrastruktur også er blevet angrebet. Italiensk og polsk politi har anholdt to ukrainere, som er mistænkte i den konkrete sag.

Eje fremfor leasing

Det er Forsvarskommandoens anbefaling, at Danmark skal eje skibet frem for at lease det. Det skal skabe handlefrihed og operativ kontrol og vil sikre, at det kan modificeres, så det passer til danske ønsker. Det sker efter en "revideret" analyse, men det fremgår ikke hvorfor.

Ifølge forsvarschef general Michael W. Hyldgaard styrkes Danmarks evne til at sikre den kritiske undersøiske infrastruktur.

- Forsvarets evne til at detektere, klassificere og neutralisere afvigelser fra normalbilledet i vandsøjlen og på havbunden forbedres med aftalen. Og det er godt for Forsvaret og for hele Kongeriget, siger general Michael W. Hyldgaard.

Det fremgår ikke, hvad skibet cirka vil koste, eller hvor det skal sejle hen, samt hvilken kapacitet man går efter, eller hvornår det vil kunne tages i brug. Det har Ritzau spurgt til.

Pengene kommer primært fra accelerationsfonden, som er afsat til den milliardstore oprustning af Danmark.

/ritzau/amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//ccs/artikel/flertal-vil-koebe-skib-til-overvaagning-af-undersoeisk-infrastruktur

GDPR