DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Hofor og Elimini søger ikke statens CCS-pulje til at etablere CO2-fangst på Amagerværket. (Arkivfoto.)
Lars Laursen/Biofoto/Ritzau Scanpix

Hofor bliver syvende aktør til at droppe ansøgning til statens CCS-milliardpulje

Usikkerhed om danske CO2-lagre og stramme krav får forsyningsselskabet og partneren Elimini til at trække sig fra udbuddet.  
10. DEC 2025 8.40
Carbon Capture & Storage

Seks projekter har allerede droppet at søge statens CCS-pulje på 28,7 mia. kr. og nu melder et syvende sig i rækken, og efterlader dermed kun tre projekter i spil til milliardpuljen.

Således har partnerne Hofor og Elimini besluttet ikke at byde ind på statens støttepulje til CO2-fangst. Det sker på trods af, at selskaberne er langt i udviklingen af projektet BioCapture Copenhagen, der skal indfange CO2 fra biomassefyret blok 4 på Amagerværket i København. Det oplyser Hofor i en pressemeddelelse.

- Hofor og Elimini har udviklet et projekt med potentiale til at fjerne en stor mængde CO2 hvert år. Der er gennemført omfattende forberedelser og analyser, der styrker vurderingen af, at der er basis for udvikling af et godt projekt. For store risici har dog betydet, at vi har planlagt ikke at byde på statens CCS-støttepulje i denne omgang. Hofor og Elimini arbejder videre for at realisere Københavns Kommunes mål om at få CO2-fangst på Amagerværket, siger Gorm Elikofer, direktør for Energi i Hofor.

Lige som flere af de andre aktører, der har droppet udbuddet peger Hofor og Elimini på, at beslutningen blandt andet skyldes for usikre rammevilkår. Partnerne peger især på usikkerhed om danske slutlagre for CO2, en stram tidsplan og krav om omfattende garantier. 

Rammerne i udbuddet kræver, at fangstanlægget skal være i drift 1. januar 2030. Ifølge Hofor er det ikke realistisk, fordi de danske onshore-lagre først ventes at træffe investeringsbeslutning i slutningen af 2027. Den manglende ansøgning til CCS-puljen betyder dog ikke, at projektet bliver lagt i graven.

- Hofor og Elimini vurderer derfor, at de eksterne risici i projektet er for store til at afgive endeligt bud nu. Det er vi selvfølgelig ærgerlige over, men vi arbejder fortsat på mulighederne for at etablere et CO2-fangstanlæg på Amagerværket, nu blot længere ude i fremtiden.

Fristen for at afgive endelige bud på CCS-puljens midler blev fredag udskudt fra 17. december 2025 til 7. januar 2026. Udskydelse var dog ifølge Energistyrelsen ikke forårsaget af de mange afbud på at byde, men for at give tid til en aktuel behandling af fremsat lovforslag, der skal skabe klarhed om reglerne for energibeskatning af processen for fangst af CO2. Lovændringen forventes at træde i kraft 1. januar 2026.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//ccs/artikel/hofor-bliver-syvende-aktoer-til-at-droppe-ansoegning-til-statens-ccs-milliardpulje

GDPR