Kristian Gjerløv-Juel står i spidsen for en af Nordjyllands største virksomheder og har et klart budskab: manglende lokal infrastruktur til internationale familier spænder ben for vækst. Det skriver Nordjyske.
- For vores medarbejdere kommer fra hele verden. Og de har brug for vuggestuer, børnehaver, skoler, kultur- og fritidstilbud samt job til medfølgende ægtefæller. Her hænger Nordjylland i bremsen, siger Kristian Gjerløv-Juel, der er adm. direktør i Centrica Energy Trading.
Virksomheden har 400 ansatte fordelt på 42 nationaliteter og havde sidste år et overskud på 606 mio. kr. efter skat. Men problemer med at fastholde og tiltrække udenlandsk arbejdskraft fylder mere end økonomien.
Et konkret problem er kapaciteten på Nordjyllands eneste internationale skole, Skipper Clement Skolen i Aalborg.
- Vi har mistet medarbejdere, fordi der er venteliste til den internationale skole, og vi har oplevet, at kandidater sprang fra, da de opdagede, at den samlede pakke til familien ikke var til stede, siger Kristian Gjerløv-Juel.
Centrica har doneret 5 mio. kr. til en udvidelse, men det rækker ikke. Han opfordrer andre lokale virksomheder til at bidrage og mener, at både erhvervsliv og lokalpolitikere skal tage ansvar.
jel
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.