Gasledningsprojektet, der vil forbinde Lolland og Falster til det nationale gasnetværk, har nu de nødvendige myndighedstilladelser er på plads og træder derfor nu ind i en ny fase. Det oplyser Evida i en pressemeddelelse.
Den ny fase indebærer arkæologiske undersøgelser og ligesom man også skal få indgået aftaler med lodsejerne om de arealer, Evida og Energinet skal bruge til at anlægge ledningen. Første skridt er arkæologiske forundersøgelser og besigtigelser af arealer med henblik på ekspropriation.
- Der ligger mange forberedelser i så stort et anlægsprojekt. Med de nødvendige myndighedsgodkendelser på plads, har vi nået endnu en milepæl, der betyder, at vi nu træder ind i projektets næste fase, hvor der særligt er fokus på den anlægstekniske etablering af gasledningen til Lolland og Falster, siger Søren Hylleberg Sørensen, driftsdirektør i Evida.
Miljøstyrelsen har givet Evida og Energinet en såkaldt §25-tilladelse til at etablere en gasledning fra Everdrup i Næstved Kommune til Nakskov i Lolland Kommune. §25-tilladelsen beskriver de vilkår, som Evida og Energinet skal overholde, når vi anlægger gasledningen. Der er indgivet en enkelt klage over tilladelsen ved klagefristens udløb den 10. juni. Men disse får ikke umiddelbart opsættende virkning.
Evida oplyser desuden har man også er nået til enighed med virksomheden Nordic Sugar om distribution af gas til sukkerfabrikkerne i Nakskov og Nykøbing. De to fabrikker kobles således på gasledningen til Lolland og Falster og skal efter planen være tilsluttet senest til september 2024.
Selve anlægsarbejdet for gasledningen til Lolland og Falster går efter planen i gang i 2023. Projektet havde i første omgang et budget på 792 mio. kr., men siden er den samlede pris for projektet steget til 1.016 mio. kr.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.