
Med etableringen af den kommende havmøllepark 22 km stik vest for indsejlingen har havnebyen Thorsminde udsigt til vækst og udvikling, såfremt Thorsminde Havn bliver servicehavn for Thor Havvindmøllepark.
Derfor har Thorsminde både fået LAG-midler og støtte fra Landdistriktspuljen til at arbejde med fremtidssikring og transformation fra fiskerby til mekka for energiservice.
Thorsminde Havn har fået 150.000 kr. fra LAG Struer-Holstebro og 395.993 kr. fra Landdistriktspuljen til forsøgsprojektet "Den fremtidssikrede landsby, fra fiskeri til energi", skriver Holstebro Kommune i en pressemeddelelse.
- Thorsminde og lokalområdet har historisk set været centreret om fiskerierhvervet gennem generationer, og vi har stadig nogle velfungerende fiskerbåde tilbage. Der er også en stor turismeaktivitet, specielt i sommerhalvåret. Herude har vi altid været gode til stå sammen og gribe mulighederne, når forandringens vinde blæser. Og jeg håber også, at vi er klar til at hoppe med ombord, når vindindustrien forhåbentlig kommer hertil med en del af deres aktiviteter, siger havnechef Lisette Sønderby.
Projektet går ud på at inddrage aktører og borgere i Thorsminde i udviklingen af det mulige erhvervseventyr på havnen, samtidig med at byen fastholder sit lokale liv med turisme og fiskeri.
"Gevinsterne ved at blive servicehavn er mange. Ud over øget erhvervsaktivitet og job er der mulighed for at udvikle nye forretningskoncepter, lokale aktiviteter og foreningstilbud. Elementer som vil synliggøre byen med flere servicetilbud og styrke bosætningen i området", lyder det i pressemeddelelsen
Både den nationale landdistriktspulje og EU-ordningen LAG administreres af Bolig- og Planstyrelsen. Det overordnede formål med støtten til forsøgsprojekter er at fremme beskæftigelse, erhvervsudvikling, service, levevilkår, bosætning samt lokale kultur- og fritidsaktiviteter i landdistrikterne.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.