DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Statsminister holder orientering for partiledere om gaslækager

Ifølge TV 2's oplysninger er partilederne indkaldt til orientering hos statsminister Mette Frederiksen (S).  
27. SEP 2022 16.00
Gas
Politik

Statsminister Mette Frederiksen (S) har indkaldt Folketingets partiledere til en orientering om gaslækagerne i Østersøen. Det erfarer TV 2. Mødet startede klokken 15.30 tirsdag eftermiddag, skriver tv-stationen videre.

Samtidig holder Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, tale på Dansk Industris topmøde i Royal Arena i København. Om alle de resterende partiledere deltager, er uvist. Mette Frederiksen skal selv forbi topmødet senere tirsdag. Hun holder tale klokken 16.57 ifølge TV 2.

Tidligere tirsdag udtalte hun sig om de tre lækager på Nord Stream-gasledninger i Østersøen. Det skete på et kort pressemøde under et besøg i Polen, hvor hun deltog i åbningen af gasledningen Baltic Pipe.

- Det er usædvanligt, og jeg vil gerne sige, at vi fra regeringens og myndighedernes side tager den her situation meget alvorligt. Vi ser på den med stor alvor, sagde Mette Frederiksen og kaldte det en "ekstraordinær situation”.

Hun mener ikke, at det kan udelukkes, at der er tale om sabotage.

- Vi kan i hvert fald ikke udelukke det. Det er for tidligt at konkludere endnu. Men det er en ekstraordinær situation. Det er en usædvanlig situation, sagde hun.

- Der er tale om tre læk. Endda med noget afstand imellem sig. Derfor er det svært at forestille sig, at det er tilfældigt, det der foregår.- Men det er for tidligt at konkludere på endnu, og derfor ser vi også på det her med allerstørste alvor.


/ritzau/

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//havenergi/artikel/statsminister-holder-orientering-for-partiledere-om-gaslaekager

GDPR