DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
En ud af tre mulige solcelleparker er blevet godkendt i Faxe Kommune - her er det opførelse af stor solcellepark ved Kramnitze på Lolland slutning af januar 2025.
Lars Havn Eriksen/Biofoto/Ritzau Scanpix

Sjællandsk 121 MW solcellepark godkendt – to andre blev droppet

Kun ét af tre store solcelleprojekter får grønt lys i Faxe Kommune, mens planlægning og lokal modstand fælder de øvrige.
11. FEB 2025 15.24
Erhverv
Plan & Byg

 Et nyt solcelleanlæg på 121 MW ved Jomfruens Egede, der ligger mellem Faxe og Haslev på Sjælland, er rykket et skridt tættere på realisering, mens to andre projekter i Faxe Kommune er blevet afvist. De droppede projekter omfattede et anlæg ved Høsten og et stort solcelleanlæg nord for Haslev, som tilsammen ville kunne levere strøm til over 80.000 husstande.  Det skriver Sjællandske Nyheder.  

Tre ansøgninger om nye solcelleanlæg har været til behandling i Faxe Kommune. Kun et af dem – en 121 MW stor solcellepark ved Jomfruens Egede – er blevet godkendt til videre behandling. De to øvrige projekter, der var planlagt ved Høsten og nord for Haslev, er blevet afvist.  

Udvalget afviste projektet ved Høsten med den begrundelse, at det allerede lokalplanlagte solcelleanlæg på 80 hektar nord for Køgevej er tilstrækkeligt i området.  

Det største af de tre projekter, anlægget nord for Haslev, ville kunne forsyne 73.500 husstande årligt, men blev også afvist. Ifølge referatet var begrundelsen, at udvalget ikke ønsker at øge mængden af større solcelleanlæg i området, dels på baggrund af en samlet vurdering af høringsvarerne, og dels fordi der aktuelt i kommunen er fremmet mange arealer til solcelleanlæg.  

Udvalgsformand René Tuekær (L) stemte som den eneste imod godkendelsen af anlægget ved Jomfruens Egede.  

- Der er ikke afgørende ændringer i rammerne for opstilling af solceller i landskaber, der kan karakteriseres som herregårds- eller godslandskaber trods ny planlov. Endelig er der godkendt nok solcelleparker i Faxe Kommune, sagde udvalgsformanden ifølge referatet.  

Anlægget kan potentielt tilføre kommunekassen 16,2 mio. kr. til en grøn pulje, der skal bruges på bæredygtige initiativer. Sagen behandles næste gang i Økonomiudvalget den 19. februar, inden den eventuelt når til endelig beslutning i byrådet den 27. februar.  

jel

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//innovation/artikel/sjaellandsk-121-mw-solcellepark-godkendt-to-andre-blev-droppet

GDPR