Det er lidt af et scoop for Green Hydrogen Systems (GHS), som har indgået et samarbejde med Siemens Gamesa.
Sammen skal de to arbejde på nyt pilot projekt, hvor en 3 MW Siemens Gamesa vindmølle skal kobles til et af Green Hydrogen Systems' elektrolyseanlæg, som dermed skal producere bæredygtig, grøn brint, der eksempelvis kan bruges som brændsel til biler og busser.
- Vi er meget spændte på at lancere dette pionerprojekt og for at have valgt Green Hydrogen Systems som vores elektrolysepartner, siger Finn Daugaard Madsen, innovationsleder for Power-to-X hos Siemens Gamesa.
Der er store perspektiver i projektet og teknologien, som der bliver investeret store summer i rundt om i Europa.
- Europa satser sine penge på bæredygtig energi, og grøn brint kommer og skal spille en afgørende rolle i den kommende omstilling, siger Green Hydrogen Systems' direktør Niels-Arne Baden i en pressemeddelelse.
Konkret skal Siemens Gamesa og GHS arbejde på et 400 KW anlæg, der skal transformere overskydende vindenergi til brændsel, der kan bruges på et senere tidspunkt. Opførelsen af faciliteterne begynder til januar næste år.
esl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.