DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Christian Bruch, som er CEO i Siemens Energy AG, er tilfreds med resultatet for Simens Energy-koncernen, og beskriver 2025, som et "vellykket år". (Arkivfoto.)
Daniel Karmann/AP/Ritzau Scanpix

Siemens Gamesa trækker endnu en gang Siemens Energy ned med milliarder

Vinddivisionen leverer et nettoresultat på -353 mio. euro (-2,6 mia. kr.), mens moderselskabet Siemens Energy løfter bundlinjen til 236 mio. euro (1,8 mia. kr.).
14. NOV 2025 11.05
Erhverv
Økonomi

Siemens Gamesa fortsatte med at belaste Siemens Energy i fjerde kvartal af regnskabsåret 2025, som løb til udgangen af september. Siemens Gamesas resultat endte på -353 mio. euro (-2,6 mia. kr.), mens resultatet før særlige poster lød på -303 mio. euro (-2,3 mia. kr.), svarende til en profitmargin på minus 11 pct.

Vinddivisionens ordreindgang faldt til 1,1 mia. euro, markant under de 4,1 mia. euro året før, hvor et stort offshoreprojekt løftede niveauet. Omsætningen faldt samtidig 8,7 pct. til 2,7 mia. euro (20,2 mia. kr.).

Siemens Gamesas resultat er presset af lave marginer i onshore-forretningen og betydelige omkostninger ved opbygningen af selskabets offshoreaktiviteter. Vindområdet blev desuden ramt af amerikanske toldændringer, som påvirkede Siemens Gamesa hårdere end koncernens øvrige segmenter. Ordrebogen i vinddivisionen faldt til 36 mia. euro (269 mia. kr.). 

De seneste mange år har Siemens Gamesa leveret røde tal. Men går alt efter planen er det dog sidste gang i denne omgang. Således forventer Siemens Energy, at Siemens Gamesa når break-even i regnskabsåret 2026.

Andre områder trak op

På koncernniveau var udviklingen væsentlig stærkere. Siemens Energy løftede omsætningen til 10,4 mia. euro og resultatet før særlige poster til 471 mio. euro. Nettoresultatet steg til 236 mio. euro (1,8 mia. kr.), og ordrebeholdningen nåede 138 mia. euro.

De øvrige forretningsområder leverede i modsætningen til vinddivisionen alle solide bidrag: 'Gas Services' omsatte for 3,1 mia. euro og leverede 251 mio. euro i resultat før særlige poster, 'Grid Technologies' nåede 3,1 mia. euro i omsætning og 463 mio. euro i resultat før særlige poster, og 'Transformation of Industry' omsatte for 1,6 mia. euro og leverede et resultat før særlige poster på 177 mio. euro. 

- 2025 var et vellykket år. Vi leverede bæredygtig vækst og forbedrede indtjeningen betydeligt, hvilket øgede virksomhedens værdi. For første gang i fire år genoptager vi udbyttebetalingerne, hvilket afspejler vores tillid til forretningen og vores fokus på aktionærerne. Denne fremgang var hårdt tilkæmpet og kom ikke af sig selv. Med vores positive syn på energimarkedet hæver vi vores målsætninger frem mod 2028, siger Christian Bruch, der er CEO i Siemens Energy AG, i en udtalelse i forbindelse med regnskabet.

I 2026 forventer Siemens Energy en vækst på 11–13 pct., en profitmargin før særlige poster på 9–11 pct. og et nettoresultat på 3–4 mia. euro (22,4–29,9 mia. kr.).

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/siemens-gamesa-traekker-endnu-en-gang-siemens-energy-ned-med-milliarder

Vi bruger cookies
Funktionelle cookies
Din login-status gemmes i en cookie, så du ikke skal logge ind hver gang du vil læse en artikel.
Valgfri cookies

Vil du give samtykke til, at vi indsamler anonym statistik om brug af siden (sidevisninger, besøgstid, m.v.), så vi kan forbedre brugeroplevelsen?

Data behandles af DK Medier og gemmes i op til 12 måneder. Du kan til enhver tid ændre dit valg via GDPR-knappen.

Læs mere