Et nyt eliteforskningscenter under SDU Climate Cluster kaldet SCC Elite Centre on Solar Energy Conversion and Storage (SOLEN) har som navnet indikerer et fokus på at udvikle teknologier til at høste, lagre og bruge solenergi.

Nu har centret, der bl.a. vil udvikle nye papirstynde, bøjelige solcellepaneler, som kan sættes op på alverdens ting, men også kigge på, hvordan de implementeres i samfundet og hvordan forbrugerne bedre tager imod de nye løsninger, modtaget ti mio. kr. over de næste fire år til centrets forskning, oplyser Syddansk Universitet i en pressemeddelelse.

- Store samfundsmæssige udfordringer som klimaforandringerne kræver tværfaglige løsninger. Selvom jeg nu igennem mere end ti år har forsket i solceller, så er det første gang, at der har været mulighed for at inkludere alle fagområder, og det ser jeg virkelig frem til. Det handler om at gøre klimaforskningen anvendelig i samfundet, siger professor Morten Madsen, som er koordinator for det nye forskningscenter.

Solenenergi er helt essentiel, hvis verdens skal leve op til Paris-aftalens mål. På kun tre timer bliver Jordens overflade bestrålet af Solen i et omfang, der svarer til verdens årlige energiforbrug. Men selvom solenergi er ét af de hurtigst voksende markeder inden for den grønne omstilling, så udgør den blot fire pct. af verdens samlede strømproduktion.

- Det skal vi have lavet om på. Vi har i flere år forsket i organiske solceller, som ikke blot er millimeter tynde, men også bæredygtige og kan designes i farve, fleksibilitet og også gennemsigtighed. På sigt kan vi udvinde strøm med solcellerne og derefter enten lagre den i superkondensatorer eller lave strømmen om til grøn brint, hvilket vi også er begyndt at forske i. På den måde passer teknologierne sammen og spiller direkte ind i Power-to-X, siger Morten Madsen.

Bred ekspertise nødvendig

Organiske solceller, superkondensatorer, grøn brint og Power-to-X er alle termer, der ligger for enden af regeringens hockeystav-model, men selvom det måske er ingeniørerne og de naturfaglige og tekniske videnskaber, der skal udvikle løsningerne i forbindelse med klimaudfordringerne, så er ekspertise inden for humaniora og samfundsvidenskab nødvendig for at bringe løsninger i spil.

- Det handler om at gøre klimaforskningen anvendelig i samfundet, f.eks. at få virksomheder til at investere i teknologien, men også at informere forbrugerne om de nye teknologier, så vi kan få minimeret evt. barrierer og få dem implementeret i dagligdagen, siger Morten Madsen.

Professoren mener, at en holistisk tilgang er vigtig i forhold til at håndtere klimaændringer, fordi den anerkender, at klimaændringer er et komplekst og indbyrdes forbundet problem, som påvirker forskellige aspekter af vores liv, herunder miljøet, økonomien og sociale systemer.

En tværfaglig tilgang med involvering af forskere fra flere fakulteter er med til at sikre, at vores bestræbelser på at afbøde og tilpasse os klimaændringer er omfattende, velkoordinerede og gensidigt forstærkende, hvilket i sidste ende fører til mere effektive og bæredygtige resultater, siger han.

amp

SDU afsætter millioner til nyt forskningcenter med solenergi i fokus