
NKT har netop afsluttet en større investering på sin fabrik for kabeltilbehør i Alingsås i Sverige, hvor der er opført en ny testhal, udvidet produktionskapacitet og opført en ny kontorbygning.
Det oplyser virksomheden i en pressemeddelelse.
De nye faciliteter er nu fuldt operationelle og skal imødekomme den stigende efterspørgsel efter højspændingskabeltilbehør i Europa.
- I takt med at elektrificeringen accelererer, og omstillingen til vedvarende energi fortsætter, udvikler markedets krav sig konstant. Med omfattende opgraderinger, der er nødvendige på tværs af det europæiske elnet for at understøtte denne omstilling, er vi fortsat forpligtet til at gå forrest med levering af kabeltilbehør af høj kvalitet. Denne investering understreger tydeligt denne forpligtelse, siger Denis Schuler, Executive Vice President og Head of Accessories i NKT.
Investeringen er med andre ord en del af NKTs bredere satsning på at styrke både produktions- og installationskapaciteten i takt med den voksende efterspørgsel efter elkabler i Europa og globalt. Selskabet peger på kabeltilbehør som et strategisk vigtigt område i udbygningen af de europæiske og globale elnet.
Ifølge Denis Schuler, Executive Vice President og Head of Accessories i NKT, er kabeltilbehør et afgørende led i elinfrastrukturen, og investeringen i Alingsås skal sikre, at virksomheden kan leve op til markedets krav i takt med øget elektrificering og omstilling til vedvarende energi.
Udvidelsen omfatter blandt andet nye testmuligheder, der gør det muligt at teste kabeltilbehør op til 640 kV. Fabrikken i Alingsås fungerer som NKTs center of excellence for højspændingskabeltilbehør og beskæftiger nu omkring 320 medarbejdere efter en udvidelse af arbejdsstyrken med cirka 30 ansatte.
ap
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.



























