DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Flere gasledninger bliver beskadiget af graveskader. (arkivfoto.)
Lars Laursen/Biofoto/Ritzau Scanpix

Rekordmange overgravede gasledninger i 2022

2022 blev et travlt år for Evidas beredskab. 708 gange blev selskabets teknikere kaldt ud til overgravede gasledninger.
23. JAN 2023 14.26
Sikkerhed
Transport

Den planlagte udrulning af fjernvarme og stigende byggeaktivitet rundt omkring i landet betyder, at fjernvarmeselskaber og entreprenører i høj grad foretager gravearbejde i områder, hvor der allerede er gasledninger i jorden. Det betyder også flere overgravninger af gasnettet. Faktisk har 2022 sat en kedelige rekord på den front, oplyser Evida i en meddelelse.

Evidas beredskab som overvåger gasnettet døgnet rundt oplevede i 2022 flere dage med 8-10 forskellige overgravninger. I alt var der 708 overgravninger i 2022. Det er en tendens som skal brydes, og som Evida tager alvorligt. Både af hensyn til miljøet da overgravede gasledninger kan føre til gasudslip, selskabets rolle som kritisk infrastrukturvirksomhed, forsyningssikkerheden og for at sikre et trygt arbejdsmiljø. Hver gang der sker en overgravning, opstår der en farlig situation, lyder det fra Evida.

- Overgravninger skal undgås, fordi de kan skabe farlige situationer. Hvis gassen bliver antændt, kan det have store personlige konsekvenser. Derudover kan overgravninger af gasnettet betyde, at forbrugere og erhvervsvirksomheder mister gasforsyningen, at entreprenørmaskiner står stille, og at der udslippets ukontrollerede mængder af metangas til atmosfæren. Derfor er det afgørende, at alle, der graver i jorden, har fokus på at undgå overgravninger, siger tilsynschef hos Evida, Per Persson.

Evida er optaget af at begrænse antallet af overgravninger. Derfor følger selskabet op ved hver enkelt overgravning og tilbyder undervisning, ligesom der uddeles foldere til graveaktører og skadevoldere for at sikre, at det ikke gentager sig.

- Vi underviser i forsigtighedsprincipper, forstået på den måde, at det godt kan betale sig at grave lidt langsommere og finde gasledningen ved hjælp af en håndskovl, når man nærmer sig den forventede placering af gasledningen. Evida har gennem det seneste år holdt foredrag og workshops for flere hundrede medarbejdere i fjernvarme-, vvs- og entreprenørbranchen. Det er mit klare indtryk, at medarbejderne i gravemaskinerne og i marken er opmærksomme på, at det kan være farligt at grave gasledninger over. Vi fortsætter derfor det vigtige arbejde med at give tips og tricks til at undgå overgravninger og farlige hændelser, fortæller Per Persson.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//havenergi/artikel/rekordmange-overgravede-gasledninger-i-2022

GDPR