DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Rekordmange optaget på maritime uddannelser

De maritime uddannelser har optaget 22 pct. flere studerende end i 2019, hvilket er en ny rekord.
28. JUL 2020 13.40
Uddannelse

De maritime uddannelser slår ny rekord for optagne studerende i 2020, efter at 860 kommende studerende er blevet optaget, viser nye tal fra Uddannelses- og Forskingsministeriet

Det er en solid fremgang sammenlignet med 2019, hvor 707 blev optaget på de maritime uddannelser, som blandt andet tæller Maskinmesterskolen i København, Maritime and Polytechnic University College, Martec, i Frederikshavn og Svendborg International Maritime Academy, Simac, der har oplevet den største fremgang. 

Det er en fremgang på 22 pct. fra 2019. Derudover har 63 fået tilbudt en plads på studiet ’International Shipping and Trade’ på Copenhagen Business School.

- Jeg er meget glad for det rekordhøje optag. Det er helt fantastisk, at så mange har lyst til at læse på en af de maritime uddannelser. Det er rigtig godt, for vi har brug for al den kvalificerede arbejdskraft, vi kan få, siger Anne Windfeldt Trolle, direktør for arbejdsmarked, rekruttering og uddannelse i Danske Rederier.

I Frederikshavn kan 15 unge blandt andet se frem til at starte på den nye professionsbacheloruddannelse som skibsfører på Martec efter sommerferien.

I alt har 69.526 unge fået tilbudt en studieplads i år ud af de 94.604, der har søgt ind på en videregående uddannelse. Det er en fremgang på seks pct. i forhold til sidste år.

esl

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//havenergi/artikel/rekordmange-optaget-paa-maritime-uddannelser

GDPR