
Nordsøens største operatør Chrysaor har opkøbt konkurrenten Premier Oil i en handel til knap 20 mia. kr. i en såkaldt reverse merger, hvor Chrysaor bliver sammenlagt med Premier Oil, oplyser de to selskaber i en pressemeddelelse.
Handlen skaber dermed det største private olie- og gasselskab på børsen i London foruden cementerer Chrysaor som Nordsøens største operatør foran Total og BP.
Linda Cook, CEO i Harbour Energy, der ejer Chrysaor, vil som den første kvinde for et større børsnoteret energiselskab stå i spidsen for den sammenlagte gigant, skriver Evening Standard.
- Handlen er det næste skridt i Harbours ønsker om at udvikle et selvstændigt E&P selskab med global relevans. Det vil markant fremme vores førende position i Nordsøen, hvor vi fortsat vil investere, samt udvide vores geografiske aftryk til Asien og Sydamerika, siger Linda Cook om aftalen.
Chrysaor har investeret stort på at nå sin position i Nordsøen, hvor man har overtaget felter fra både Shell og ConocoPhillips og har siden 2017 investeret godt 35 mia. kr., skriver Reuters.
Chrysaor planlægger at bruge Premier Oils aktiver i netop Asien og Sydamerika til at udvide deres egen forretning i de regioner.
Chrysaors aktionærer vil eje 77 pct. af den fusionerede virksomhed. Samtidig vil handlen udligne Premier Oils gæld på næsten 8 mia. kr. Handlen skal fortsat godkendes af aktionærerne og myndighederne.
Chrysaor producerer knap 200.000 tønder olieækvivalent dagligt, mens Premier Oil producerer 70.000 tønder i Nordsøen.
esl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.