14. februar i år blev Oddesundvej - Rute 11 - ved Thisted spærret, efter at en vindmølletransport, som fragtede en vindmølledel - et nav - sad fast under en bro. Det skete, da transporten ikke fulgte den rute, som Vejdirektoratet havde udstedt for netop at undgå en sådan situation. Nu, cirka et halvt år efter, har politiet uddelt en række bøder i sagen. Det skriver Nordjyske, som har fået aktindsigt i sagen.
I alt er der blevet uddelt fire bøder. Chaufføren af transporten har fået en bøde på 6.000 kr. for at påkøre broen. To af bøderne går til fragtfirmaet Vindelsbæk Transport. Den største lyder på 16.000 kr. og gives for ikke at have sikret, at transporten kunne lade sig gøre. Den anden både lyder på 2.000 kr. og gives fordi en af chaufførerne, der kørte i ledsagebilen til særtransporten, ikke havde det rette kørekort. Denne chauffør i ledsagevognen får også selv fået en bøde på 1.000 kr.
- Førerne af ledsagebilerne skal have samme kørekort som den chauffør, der kører selve særtransporten. Ellers kan han jo ikke overtage kørslen, hvis den oprindelige chauffør skulle blive ude af stand til at fuldføre transporten. Så det er vognmandsfirmaets ansvar at tjekke det, forklarer politikommissær Claus Kjær-Pedersen, leder af Tungsvognscenter Nord. Han oplyser desuden at alle bøderne er betalt, og dermed er den politimæssige del af sagen afsluttet.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.