
Cirka 1.300 medarbejdere i Esvagt, som udbyder af sikkerheds- og support til søs, der betjener både offshore vind-industrien og olie- og gassektoren, får nye chefer. Således har selskabets CEO siden 2018 Peter Lytzen besluttet at gå på pension med virkning allerede fra 1. november. Det oplyser Esvagt i en pressemeddelelse.
Til at afløse Peter Lytzen har Esvagt bestyrelse peget på en duo, som fremover vil udgøre toppen i virksomheden. Her er valget faldet på Kristian Jakobsen og Søren Karas, som i fællesskab vil varetage CEO-rollen.
Kristian Jakobsen var tidligere Deputy CEO hos Esvagt, en rolle han har haft siden 2018. Søren Karas var tidligere Chief Strategy and Commercial Officer hos Esvagt, en stilling han har haft siden 2017.
- Jeg er glad for, at vi har stærke CEO-efterfølgere inden for Esvagt i Kristian og Søren, som kender virksomheden godt og er fortalere for vores værdier og kultur. Den delte CEO-rolle passer godt til vores strategi og driftsmodel og vil hjælpe os med at drive yderligere vækst gennem vores offshore service løsninger. Tak til Peter for at have været afgørende i udviklingen af Esvagt til at være den førende udbyder af services til offshore industrien, siger Jakob Thomasen, som er bestyrelsesformand for Esvagt.
Peter Lytzen glæder sig over sin tid i Esvagt, som han selv beskriver som "en fantastisk rejse". Han glæder sig over de folk, som nu skal tage over efter ham.
- Jeg har konkluderet, at dette er det rette tidspunkt at gå på pension, og jeg er glad for, at mine kolleger Kristian og Søren har accepteret at overtage roret. Efter at have arbejdet tæt sammen med Kristian og Søren i mere end 6 år, ved jeg, at de begge har erfaringen og evnen til at fortsætte Esvagts succesfulde rejse, men vigtigst af alt, også talentet og den innovation, der skal til for at guide Esvagt ind i fremtiden, siger den afgående direktør.
Den nye direktør-duo ser frem til at løfte arven.
- Vi er glade for at påtage os rollerne som co-CEOs hos Esvagt på et spændende tidspunkt med stort potentiale for virksomheden. Vi ser frem til at accelerere vores internationale vækst, mens vi fortsat leverer markedsledende operationer og services til vores kunder og partnere, siger Kristian Jakobsen og Søren Karas i en fælles udtalelse.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.