TØNDER: Økonomiudvalget i Tønder Kommune har torsdag besluttet at sende to projekter fra den supplerende ansøgningsrunde for vindmøller videre til behandling i Kommunalbestyrelsen. Det oplyser Tønder Kommune i en pressemeddelelse.
Dermed er en stor del af de indsendte vindmølleprojekter blevet valgt fra for nu. Udvalget havde således i alt 22 projekter at tage stilling til på torsdagens møde.
De to projekter, der er sendt videre, er VE Projekt Mårbæk og VE Projekt Vester Terp, som omfatter henholdsvis fem og 14 vindmøller. Beslutningen er seneste led i en længere proces, hvor kommunen gennem flere ansøgningsrunder har arbejdet med at prioritere projekter til vedvarende energi.
Alle projekter, som økonomiudvalget tog stilling til, har som en del af processen været igennem vejledende folkeafstemninger, hvor de alle er blevet nedstemt, de gælder altså også de to projekter, som er sendt til videre behandling i kommunalbestyrelsen.
- De vejledende afstemninger har været en vigtig del af processen, og de har givet os et indblik i de lokale holdninger til projekterne. Det tager vi alvorligt. Samtidig er afstemningerne netop vejledende, og valgdeltagelsen har været meget forskellig fra område til område. Derfor er det vores ansvar at se på det samlede billede og sende de projekter videre, som vi mener skal behandles politisk i Kommunalbestyrelsen, siger Jørgen Popp Petersen (Slesvigsk Parti ), der er borgmester i Tønder Kommune.
Ifølge kommunen markerer beslutningen ikke afslutningen på arbejdet med vedvarende energi.
- Det her er ikke endestationen for Tønder Kommunes arbejde med vedvarende energi. Det er konklusionen på denne runde og de afstemninger, der har været undervejs, men udviklingen fortsætter. I en urolig tid er det vigtigt, at vi både holder fast i den grønne omstilling og bidrager til, at vi i højere grad kan være selvforsynende på energiområdet og understøtter de nuværende og kommende virksomheders udvikling i Tønder Kommune, siger Jørgen Popp Petersen.
Sagen skal nu behandles i Kommunalbestyrelsen.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.




















