DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Opbakningen til stor udvidelse af Aarhus Havn mindskes i borgmesterens parti

25. JUL 2022 15.35
Havne
Politik

AARHUS: Aarhus Havn ønsker at udvide med godt en million kvadratmeter. Hidtil har opbakningen været stor hos Socialdemokratiet, som sidder på borgmesterposten i byen, men ifølge en rundspørge, som Aarhus Stiftstidende har lavet blandt partiets byrådsmedlemmer, er der flere, der nu vakler i troen på fornuften i udvidelsen. 

- Vi har ikke taget endelig stilling til det som parti, men jeg er selv meget optaget af klimaet og miljøet. Og transport ad søvejen tæller positivt som mere miljøvenligt. Men klapningen af havnebunden er problematisk, ligesom en påvirkning af udsigten ud over bugten er det. Vi vil lytte til borgerne og er villige til at justere, siger byrådsmedlem Eva Borchorst Mejnertz (S). 

Skepsissen kommer efter 1.700 høringssvar er blevet indsendt til lokalplanforslaget om en udvidelse af havnen. De mange hovedsageligt kritiske høringssvar har fået kommunen til at igangsætte en ny høringsrunde med offentligheden. Borgmester Jacob Bundsgaard, der også er formand for Aarhus Havn, vil ikke give udtryk for om tvivlen fra nogle partimedlemmer får ham til at ændre sin holdning til udvidelsen af Aarhus Havn, som han hidtil har været fortaler for. Bundsgaard mener, det er for tidligt i den nystartede inddragelsefase til at kunne komme med nye udmeldinger om sagen. Tidligere borgmesteren udtalt, at havneudvidelsen forventes at kunne blive behandlet og afgjort i byrådet inden årets udgang.

amp

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//havenergi/artikel/opbakningen-til-stor-udvidelse-af-aarhus-havn-mindskes-i-borgmesterens-parti

GDPR