DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Østersøens førende energihavn

Årets resultat landede på 17,7 mio. kr., og det anses for tilfredsstillende af bestyrelsen ikke mindst set i lyset af corona.
11. APR 2022 15.18
Havne
Økonomi

BORNHOLM: På trods af krav om afstand, nedlukning og aflysninger var 2021 med til at igangsætte en ny æra for havnen i Rønne, der spiller en aktiv rolle i at sikre den grønne omstilling, både som førende havn i udskibning havvindmøller i Østersøen og ved at styrke Bornholms position og planer som grøn tankstation for skibe, lyder det fra havnen.

Samlet kom Port of Roenne A/S i 2021 ud med en omsætning på knap 86 mio. kr., hvilket er på niveau med året før. Årets resultat landede på 17,7 mio. kr., og det anses for tilfredsstillende af bestyrelsen ikke mindst set i lyset af de påvirkninger covid-19 pandemien har haft på selskabets økonomi.

Omsætning er bl.a. påvirket af, at Port of Roenne A/S var en central del af etableringen af Danmarks største havvindmøllepark (600MW) på Kriegers Flak, som leverer grøn strøm svarende til 600.000 husstandes forbrug. Projektet blev til i samarbejde med internationale virksomheder, som Vattenfall, Siemens Gamesa Renewable Energy og Muehlhan.

I løbet af året har havnen taget de første skridt til at sikre Port of Roenne A/S en central position på fremtidens markeder for grønne drivmidler til skibe. Port of Roenne A/S var i løbet af året med i lanceringen af konsortiet Bornholm Bunker Hub, hvor havnen sammen med en række nationale og internationale aktører som bl.a. tæller Molslinjen, Ørsted og Topsoe tester muligheden for at gøre Bornholm til en grøn tankstation.

I begyndelsen af året lagde havnen i Rønne en ny kurs frem mod 2026 med strategien ”Together we create” og et navneskifte til engelsk, så havnen nu officielt er registreret som både Rønne Havn A/S og Port of Roenne A/S.

- Som havn ønsker vi at skabe værdi og vækst for Bornholm og det bornholmske samfund. Væksten skal komme ved hjælp af kommerciel forretningsudvikling, og derfor vil vi i de kommende år fortsætte arbejdet med at udvikle havnen og vores forretning sammen med vores kunder, siger Thomas Bendtsen, CEO for Port of Roenne A/S.

Thomas Bendtsen fratræder som adm. direktør den 31. maj, og det er derfor hans sidste årsrapport som administrerende direktør.

Årsrapporten og CSR-rapport for 2021 kan downloades fra havnens hjemmeside: www.portofroenne.com.

ka

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//havenergi/artikel/oestersoeens-foerende-energihavn

GDPR