
Der er fortsat ingen tegn på øget konkurrence på benzin og diesel i Danmark, selv om nye politiske tiltag skulle ændre markedet. Det viser et pristjek, som FDM har gennemført på 44 tankstationer landet over. Det oplyser FDM i en pressemeddelelse.
Tirsdag morgen kostede en liter benzin 16,09 kr., mens diesel kostede 17,59 kr. på samtlige ubemandede tankstationer i undersøgelsen. På bemandede stationer var prisen 10 øre højere pr. liter. Senere på dagen steg dieselprisen med 80 øre, men priserne var fortsat ens på alle stationer – nu 18,39 eller 18,49 kr. pr. liter afhængigt af betjening.
De ens priser kommer, selv om der siden december har været indført forbud mod at offentliggøre vejledende priser før prisændringer, og selskaberne siden 1. januar har skullet offentliggøre lokale standerpriser online.
- Vi er nu 100 dage inde i 2026 og kan fortsat konstatere, at priserne på benzin og diesel er helt ens, hvad enten man tanker i Hovedstadsområdet, Hadsund eller Horsens. Der er med andre ord stadig ingen konkurrence på brændstof, og dermed har de to tiltag ikke haft den effekt, som vi havde håbet på, siger Ilyas Dogru, der er forbrugerøkonom i FDM.
Ifølge erhvervsminister Morten Bødskov var forventningen ellers, at tiltagene skulle skabe mere konkurrence og give husstande med to biler mulighed for at spare op mod 2.000 kr. om året.
FDM peger på, at et lignende pristjek i december viste samme billede på mere end 90 tankstationer. Organisationen vurderer derfor, at konkurrencen fortsat er utilstrækkelig og opfordrer myndighederne til at undersøge brændstofmarkedet nærmere, eventuelt med inspiration fra Tyskland.
- Man kan evt. lade sig inspirere af Tyskland, hvor myndighederne nu kræver dokumentation for prissætningen, siger Ilyas Dogru.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.























