DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Oliepris falder til under 100 dollar efter annoncering af våbenhvile

Ifølge Axios har USA's og Irans meldinger om våbenhvile ført til det største dyk i olieprisen siden 1991.
8. APR 2026 8.10
Olie
Økonomi

Prisen på olie er faldet til under 100 dollar som følge af annonceringen af en to uger lang våbenhvile i Mellemøsten. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Prisen på en tønde Brent-råolie faldt hurtigt og dramatisk til 92,35 dollar. Det er et fald på 15 procent. Det er ifølge mediet Axios det største fald i olieprisen siden Golfkrigen i 1991. Ifølge CNN var prisen på en tønde olie 67,02 dollar den 27. februar, før krigen begyndte.

Aktiemarkedet har desuden reageret positivt på Irans melding om, at skibe kan sejle sikkert gennem flaskehalsen Hormuzstrædet de næste to uger.

Både amerikanske og europæiske futures steg som følge af udmeldingen. Amerikanske S&P 500 steg over to procent, mens de europæiske steg med over fire procent. Futures er finansielle kontrakter, hvor man aftaler at købe eller sælge en aktie til en fast pris på et tidspunkt i fremtiden.De kan handles uden for børsernes åbningstid og giver derfor et forvarsel om, hvor markedet skal hen, når de åbner igen.

På det asiatiske marked, hvor børsen har været åben natten til mandag dansk tid, steg det japanske Nikkei-indeks med cirka fem procent. Sydkoreas Kospi steg med seks procent. 

Den seks uger lange konflikt har sendt oliepriserne i vejret og antændt frygten for en inflation. Den har videre skabt økonomisk utryghed og har tvunget regeringer og virksomheder til hurtigt at finde løsninger på en pludselig energikrise.

20 procent af verdens olie og gas transporteres gennem Hormuzstrædet, som Iran de facto har blokeret, siden Israel og USA angreb landet den 28. februar.

Da USA's præsident, Donald Trump, natten til onsdag meldte ud på sit sociale medie, Truth Social, at USA vil indgå en våbenhvile med Iran, var der tale om et brat kursskifte.

Få timer forinden havde han sagt, at "en hel civilisation vil dø i nat", medmindre hans krav om blandt andet en genåbning af Hormuzstrædet blev opfyldt. Iran bekræftede, at forhandlingerne er i gang og har til gengæld stillet som betingelse, at USA stopper sine angreb på golfstaten.

/ritzau/Reuters

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//havenergi/artikel/oliepris-falder-til-under-100-dollar-efter-annoncering-af-vaabenhvile

GDPR