DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Ny klynge i Hirtshals vil styrke det blå Danmark

Den nystiftede organisation Danish Ocean Cluster vil styrke kommercielle initiativer, symbiosetankegang og internationale perspektiver for fiskerirelaterede virksomheder og organisationer i Danmark.
21. OKT 2024 9.56
Erhverv
Havne

På initiativ af Hirtshals Havn, Nordsøen Forskerpark og Greenport North har organisationen Danish Ocean Cluster set dagens lys. Det oplyser Hirtshals Havn i en pressemeddelelse.

Hovedformålet med klyngen er at styrke kommercielle relationer blandt akvakultur- og fiskerirelaterede virksomheder og fremme innovative samt cirkulære forretningsmodeller, specielt i det nordatlantiske område.

- En central opgave for Danish Ocean Cluster er at inspirere endnu flere virksomheder til at indgå i cirkulære symbioser der reducerer spild og mindsker CO2-aftrykket. Vi ønsker at bringe virksomheder i kontakt med hinanden, så der skabes nye kommercielle muligheder for virksomheder i den maritime sfære, Linn Indrestrand, Head of Fishery & Maritime Services hos Hirtshals Havn, sidder som formand.

Klyngeinitiativet forventes at have en positiv effekt på alle industrier i Danmark, der arbejder med levering af udstyr og teknologier på det ”blå” marked. Hovedsædet for organisationen er i Hirtshals, men klyngen er et nationalt projekt, der skal fremme danske virksomheders internationale perspektiv og relationer. En hjørnesten i denne proces bliver at forberede virksomheder i Danmark på at favne nye industrier, blandt andet ved at forbedre udnyttelsen af ressourcer og omdannelsen af restprodukter til råvarer.

Danish Ocean Cluster tilbyder medlemskab til alle virksomheder, videninstitutioner og organisationer, der arbejder med bæredygtige initiativer indenfor bl.a. fiskeri, akvakultur, fiskeriteknologi og industri i danske fiskerihavne, samt innovation indenfor energi og restråstof.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//havenergi/artikel/ny-klynge-i-hirtshals-vil-styrke-det-blaa-danmark

GDPR