DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Norsk politi lader skib mistænkt for sabotage sejle videre

3. FEB 2025 8.36
Sikkerhed
Østersøen

Skibet "Silver Dania", som norsk politi fredag bragte i havn i Tromsø, kunne allerede fredag aften sejle videre efter skibet var blevet tilbageholdt tidligere fredag. Det oplyser norsk politi ifølge nyhedsbureauet NTB. Skibet var mistænkt for at have været involveret i kabelsabotage i Østersøen. Men over for det norske medie siger politiet, at der under efterforskningen "ikke er blevet gjort fund, som knytter skibet til handlingen".

- Politikredsen i Tromsø har nu gennemført en række skridt i efterforskningen og sikret, hvad vi ser som nødvendigt i lyset af anmodningen fra Letland, skriver politiet ifølge mediet og understreger desuden, at "efterforskningen fortsætter".

Politiet ser dog ikke længere grund til, at skibet skal være i Tromsø. Skibet blev oprindeligt bragt i havn på baggrund af en anmodning fra lettiske myndigheder. Politiet fik hjælp fra kystvagten til aktionen. Både besætningen og rederiet samarbejdede med de norske myndigheder, lød det i pressemeddelelsen. Besætningen indvilgede desuden selv i at sejle ind til Tromsø. "Silver Dania" er norskejet og registeret i Norge, mens besætningen er russisk. Det sejler mellem Sankt Petersborg inderst i Østersøen og Murmansk, som er verdens største by nord for polarcirklen.

 

/ritzau/

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//havenergi/artikel/norsk-politi-lader-skib-mistaenkt-for-sabotage-sejle-videre

GDPR