DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Equinors Johan Sverdrup feltet i Norge er et af de feltet, der får forøget sikkerheden. (Arkivfoto.)
Equinor

Norge skærper sikkerhed ved olie- og gasanlæg efter udslip

Norge øger patruljering i vestligt distrikt efter gasudslip i Østersøen. Også Finland øger sin opmærksomhed.  
11. OKT 2023 13.01
Gas
Sikkerhed

Norsk politi skærper sikkerheden ved olie- og gasanlæg i den vestlige del af landet. Det skriver Bergensavisen.

- Vi har øget fokus på forebyggende patruljering ved olie- og gasinstallationer i vores område, siger operationsleder i politidistrikt Vest Helge Blindheim til avisen.

Det sker efter gasudslip i en rørledning mellem Finland og Estland i Østersøen søndag, som af Finland mistænkes for være forårsaget af "ekstern aktivitet."

Da gasledningerne Nord Stream 1 og 2 blev ramt af eksplosioner 26. september sidste år, sendte politiet en anmodning til Forsvaret om bistand og fik hjælp af det norske hjemmeværn til at lave et vagthold ved de to områder Mongstad og Kollsnes, hvor der ligger et olieraffinaderi. Det er foreløbig ikke sket denne gang.

- Vi er tæt på og besøger områderne hyppigere med patruljer, men vi bruger kun vores egne kræfter, siger Blindheim.

Finland øger også sikkerhed

Også fra Finlands side er sikkerheden blevet øget. Det skriver Reuters. Her lyder det fra landets ministerielle udvalg for udenrigs- og sikkerhedspolitik, at "med hensyn til Finlands kritiske infrastruktur er beredskabsniveauet blevet øget. Fra et sikkerheds- og forsyningsperspektiv er situationen stabil". Det er endnu ikke uddybet, hvad denne indsats konkret består af.

Natten til søndag faldt trykket pludseligt i en af de rørledninger, der står for at forbinde det nordeuropæiske gasnet.

Finlands statsminister, Petteri Orpo, meddelte tirsdag eftermiddag, at det er sandsynligt, at gasudslippet var forårsaget af en "ekstern handling".

I maj underskrev Norge og Storbritannien en hensigtsaftale om at forbedre beskyttelsen af kritisk infrastruktur på havbunden, som skulle styrke landene i at beskytte fælles interesser i Nordsøen. Blandt andet ved at øge patruljering i havområderne med fly. Det skete efter læk på Nord Stream 1 og 2 året forinden.


/ritzau/

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//havenergi/artikel/norge-skaerper-sikkerhed-ved-olie-og-gasanlaeg-efter-udslip

GDPR