
Den danske kabelkoncern NKT tager onsdag morgen et stort spring i vejret på børsen. Selskabet, der onsdag morgen har leveret regnskab for tredje kvartal og ny strategi, er kort efter klokken 11 oppe med over 15 procent. Både omsætning og driftsresultat steg i tredje kvartal sammenlignet med året forinden.Den administrerende direktør for NKT, Claes Westerlind, siger i en meddelelse, at selskabet bekræftede sin "stærke markedsposition".
NKT's nye strategi hedder "Charging Forward". Selskabet regner med, at grøn omstilling og elektrificering af samfundet i de kommende år vil give efterspørgsel på kabelløsninger. NKT fremstiller blandt andet energikabler til vindmølleparker, byggeindustrien og transmissionsnetværk.
- Det handler om eksekvering og om at være stærk nok til at skalere hurtigt, samtidig med at vi bevarer vores teknologiske position, siger Claes Westerlind i en meddelelse.
Af kvartalsregnskabet fremgår det, at NKT for året regner med en omsætning på mellem 2,65 og 2,75 milliarder euro. Det svarer til lige i omegnen af 20 milliarder kroner.
NKT blev grundlagt i 1891 under navnet Nordisk Elektrisk Ledningstråd og Kabelfabrik. I 1989 skiftede det navn til Nordiske Kabel og Traadfabriker (NKT) og blev listet på den københavnske fondsbørs.
/ritzau/amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
























