Cubanere frygter en fremtid uden venezuelansk olie efter Maduro-exit

USA's tilfangetagelse af Nicolás Maduro har allerede fået lavinen til at rulle. I Cuba betyder pågribelsen af Maduro, der var Venezuelas leder, en stigende frygt for fremtiden, mørke og mangel på mad.

Efter USA's angreb mod Venezuela udsendte den amerikanske præsident, Donald Trump, ifølge AFP en trussel mod venstreorienterede ledere i regionen og sagde, at Cuba "er klar til at falde".

Han afviste, at amerikansk militær indgriben på øen er nødvendig, fordi det ifølge ham vil være "så godt som umuligt" for Cuba at overleve uden venezuelansk olie.

Ifølge den cubanske læge Ifraín Perez, der ad flere omgange har været udstationeret i Venezuela, er Maduros pågribelse skidt nyt.

- Det er dybt ubehageligt, både for Cuba og for resten af verden. Jeg er bekymret, fordi jeg kender mange venezuelanere og har stor medfølelse med dem. Der skal findes en form for stabilitet, det er altafgørende - og det kan kun lade sig gøre, hvis Maduro vender tilbage til sit land, siger han ifølge The Guardian.

53-årige Axel Alfonso arbejder som chauffør i Cubas hovedstad, Havana. Han frygter, at 2026 kan blive det hårdeste år i landets nyere historie.

- 2026 bliver virkelig hårdt. Hvis Venezuelas olieleverance stopper, bliver det svært, fortæller han til AFP.

Han har, ligesom de fleste andre cubanere, levet hele sit liv under den amerikanske handelsblokade, der trådte i kraft i 1962. Siden da har øen set 13 amerikanske administrationer komme og gå - nogle mere strikse end andre.

- Vi har kæmpet med det i mere end 60 år, og det vil vi fortsætte med, siger Alfonso.

Cuba ligger cirka 145 kilometer syd for Floridas sydligste spids og oplevede sin største prøvelse, da Sovjetunionen kollapsede i 1991. Det kostede en handelspartner og tæt allieret. Cubanerne valgte dengang at åbne for turisme og tage imod udenlandske investeringer for at kompensere for den manglende støtte fra Moskva.

Afhængig af olie fra Venezuela

Siden årtusindskiftet har landet i stigende grad været afhængig af venezuelansk olie. I 2005 indgik Cuba en olieaftale med Hugo Chávez, Maduros forgænger. Cuba sendte læger, lærere og idrætstrænere til Venezuela, som betalte med olie.

I sidste kvartal af 2025 sendte Venezuela mellem 30.000 og 35.000 tønder olie om dagen til Cuba. Det er halvdelen af Cubas forbrug. Det siger Jorge Piñon, der er ekspert i energi og forsker på University of Texas, til AFP.

Leverancerne var højere for ti år siden, men det globale fald i olieprisen har haft store konsekvenser for Venezuelas økonomi og produktionsevne.

Det har i det senere år skabt en ond cirkel for Cubas økonomi og cubanernes levestandard. Det vurderes, at strammere sanktioner fra USA, dårlig økonomisk planlægning og turismens kollaps som følge af coronapandemien ligger til grund.

Bruttonationalproduktet er faldet med 11 procent på fem år. Regeringen har svært ved at finansiere samfundsnødvendigheder som elektricitet og et fungerende sundhedsvæsen. Hyppige strømafbrydelser og mangel på mad og medicin er et voksende problem.

Mange cubanere frygter, at tab af venezuelansk olie vil forværre situationen. Ifølge Piñon har Cuba ikke ressourcer eller købekraft til at redde sig selv. Og øen har heller ikke en politisk partner, der kan give en økonomisk livline.

På trods af dystre udsigter forsøger cubanerne dog at bevare modet. 80-årige Roberto Brown var en ung mand under Cubakrisen i 1962, da USA og Sovjetunionen kom tæt på krig.

- Trump fortsætter med at true os. Han skal bare lige huske, at vi kun er 145 kilometer væk. Hvis et missil kan nå derfra og hertil, kan et missil herfra også nå dertil, siger han.

/ritzau/