DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
DK BESS
NKT skal bistå med tilkobling af datacentre i Storkøbenhavn.
NKT

NKT skal tilslutte nye datacentre til elnettet i Storkøbenhavn

AKEA har valgt NKT til at stå for nettilslutningen af tre nye datacentre i hovedstadsområdet.
7. MAJ 2026 8.53
Erhverv
Ordre

Udbygningen af datacentre i Danmark øger behovet for stabile nettilslutninger, og derfor har NKT indgået et samarbejde med den svenske infrastrukturspecialist AKEA om at tilslutte tre nye datacentre i Storkøbenhavn til elnettet. Det oplyser NKT i en pressemeddelelse.

De tre datacentre bliver tilsluttet det offentlige elnet via hver sin kabelrute på enten 50 kV eller 132 kV. NKT har stået for hele leverancen, herunder produktion af kabler og tilbehør, anlægsarbejde, installation, idriftsættelse og koordinering af projekterne.

Ifølge NKT ventes elforbruget fra datacentre i Europa at stige markant i de kommende år som følge af blandt andet cloud computing, kunstig intelligens og øget digitalisering.

- Datacentre er blevet en central del af samfundets infrastruktur, og det stiller høje krav hele vejen rundt. NKT’s stærke ingeniørfaglighed og fokus på at levere til tiden har gjort dem til en betroet samarbejdspartner for os. Sammen har vi sikret stabile nettilslutninger, som kan understøtte den voksende efterspørgsel efter digital kapacitet i regionen, siger Emilie Condrup, der er adm. direktør i AKEA.

NKT peger samtidig på, at udbygningen af datacentre lægger et stigende pres på elnettet, og selskabet forventer i år at afslutte kapacitetsudvidelser af produktionen af mellemspændingskabler på fabrikkerne i Danmark og Portugal.

Samarbejdet med AKEA skal ifølge NKT styrke selskabets position inden for projekter, hvor forsyningssikkerhed er afgørende.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//solenergi/artikel/nkt-skal-tilslutte-nye-datacentre-til-elnettet-i-storkoebenhavn

GDPR